Teknisk designer

  •  
    Der er ikke to opgaver, der er ens, og alt skal passe på millimeter.
    - Dursun Kinisiz, Herning

Om

Hvad laver en teknisk designer?

En teknisk designer arbejder med opgaver inden for konstruktion, tegning og beregning, planlægning og drift eller illustration og teknisk design. På skolen lærer du at tegne og konstruere ting på computer.
Som teknisk designer er du ofte bindeled mellem den administrative og den udførende del af virksomheden. Derfor samarbejder du med mange andre faggrupper: ingeniører, arkitekter, håndværkere og kontorpersonale.

Hvordan bliver jeg teknisk designer?

Uddannelsen til teknisk designer er en erhvervsuddannelse inden for indgangen Produktion og udvikling. Teknisk designeruddannelsen veksler mellem skoleophold på en teknisk skole og praktikforløb i en virksomhed, som du skal have en uddannelsesaftale med.

På uddannelsen til teknisk designer vil du opleve et højt fagligt niveau.
Vi differentierer undervisningen, og møder dig, hvor du er.
Der er et godt sammenhold imellem grundforløbs- og hovedforløbseleverne, da vi underviser fem forløb i samme lokale.

Hvis du gerne vil uddanne dig til teknisk designer, skal du tilmelde dig grundforløbet inden for Produktion og Udvikling. Hvis du allerede har fundet en lære-/praktikplads, kan du begynde din uddannelse i virksomheden, inden du starter på grundforløbet.

Fremtidsmuligheder

Du kan videreuddanne dig til multimediedesigner, professionsbachelor i eksport og teknologi og bygningskonstruktør. Læs mere om uddannelserne på www.ug.dk.

Opbygning

Varighed

Uddannelsen til teknisk designer varer 2 år og 5-11 mdr. 

Grundforløb og hovedforløb

Uddannelsen består af et teknisk grundforløb og et hovedforløb:

Det tekniske grundforløb varer fra 20 til 60 uger, afhængig af dine kompetencer. 

Efter bestået grundforløb begynder du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleophold og praktik i virksomheden. 

Under hovedforløbet kan du tilvælge erhvervsrettet påbygning inden for forskellige områder.

Uddannelsesoversigt

Hvornår starter jeg?

Hvornår starter jeg?

Uddannelsen til teknisk designer starter hold en gang om året - i august - og følger de generelle startdatoer for erhvervsuddannelser (EUD).

Hvordan melder jeg mig til?

Tilmelding foregår via optagelse.dk

Hvad er optagelseskravene?

For at begynde på en erhvervsuddannelse skal du vurderes uddannelsesparat.

Skal jeg have en aftale om læreplads, inden jeg starter?

Nej, det behøver du ikke. Mange finder først en læreplads, efter de er begyndt på uddannelsen. Læs mere om læreplads.

Praktisk

Løn og SU

Læs om dine muligheder for løn og SU under uddannelsen.

Transport

Du kan bestille et ungdomskort.

Skolehjem

Du har mulighed for at bo på Herningsholm Erhvervsskoles Skolehjem.