Youtube
Facebook

Mediegrafiker

Om

Hvad laver en mediegrafiker?

Brænder du for det kreative, har du sans for kvalitet, flair for computere, og er du god til dansk og engelsk? Så er uddannelsen til mediegrafiker måske din fremtid.

Mediegrafikeren arbejder med den kreative og tekniske side af medieproduktionen, og næsten alt arbejdet foregår på en computer. Som mediegrafiker udformer du layout og arbejder med typografi, billedbehandling, opsætning til tryk og meget mere på avanceret elektronisk udstyr og computere. Mediegrafikeren arbejder med fire kernefagligheder: grafisk design, typografi og ombrydning, grafik og billedbehandling og grafisk produktion og workflow.

På Herningsholm Erhvervsskole arbejder vi med de nyeste programmer i et professionelt Mac-miljø. Vi underviser i problemløsning og møder eleverne med gensidig respekt.

Hvordan bliver jeg mediegrafiker?

Der er adgangsbegrænsning på uddannelsen til mediegrafiker. Du skal derfor ansøge om at blive optaget på Grundforløb 2.

Blandt ansøgerne vælger Herningsholm Erhvervsskole de bedst kvalificerede til det begrænsede antal pladser. Der bliver valgt mellem de elever som går på Grundforløb 1, og de som starter direkte på Grundforløb 2.

Hvis du gerne vil uddanne dig til mediegrafiker, skal du på www.optagelse.dk:

Tilmelde dig fagretningen Handel, events og mediegrafik under hovedområdet: Teknologi, byggeri og transport (Grundforløb 1: hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for cirka 14 måneder). 
Selvom du bliver optaget på Grundforløb 1, er du ikke sikret en plads på uddannelsen, men skal ansøge om en af kvotepladserne i løbet af Grundforløb 1.

Eller:

Søge en kvoteplads på mediegrafikeruddannelsen (Grundforløb 2: hvis du er imellem 18 og 25 år og har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end 14 måneder siden).

Hvis du allerede har fundet en lære-/praktikplads, behøver du ikke søge en kvoteplads, da du så er sikret en plads på uddannelsen.

Se mere under fanen "Hvordan starter jeg".

Fremtidsmuligheder

Et væld af reklame- og grafiske virksomheder, såvel som trykkerier, aviser og større virksomheder ansætter mediegrafikere.

Som mediegrafiker kan du videreuddanne dig til multimediedesigner. Læs mere på www.ug.dk.

Opbygning

Varighed

Uddannelsen til mediegrafiker varer 4 år (efter endt Grundforløb 1, der varer 20 uger).

Grundforløb og hovedforløb

Uddannelsen består af Grundforløb 2 og et hovedforløb:

Grundforløbet varer 20 uger.

Efter bestået grundforløb begynder du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleophold og praktik i virksomheden. Se overgangskrav for at starte på hovedforløbet nederst på siden.

Uddannelsens opbygning

Overgangskrav til hovedforløb

For at kunne begynde på hovedforløbet til mediegrafiker skal du have bestået:

  • Dansk E
  • Design E
  • Samfundsfag F

og opnået følgende certifikater:

  • Elementær brandbekæmpelse
  • Førstehjælp, mellem niveau

Hvordan starter jeg?

Hvornår starter jeg?

Grundforløb 2 til mediegrafikeruddannelsen begynder næste gang den 18. januar 2018 på Herningsholm Erhvervsskole.

Kvoteoptag januar 2018

Tilmeldingsfrist: søndag den 3. december 2017

Realkompetencevurdering (for 25 år+): dato følger

Kvotedag: medio december (læs mere om Kvotedag)

Svar på ansøgning: kort efter kvotedagen

Studiestart: torsdag den 18. januar 2018

Hvordan ansøger jeg?

På grund af adgangsbegrænsninger til mediegrafikeruddannelsen skal du tilmelde dig uddannelsen på følgende måde:

  1. Du skal tilmelde dig via optagelse.dk OG
  2. tilmelde dig til kvotedag (se link nedenfor) 

Hvad er optagelseskravene for mediegrafiker?

Der er adgangsbegrænsning til mediegrafikeruddannelsen. Der er to muligheder for at komme i gang:

  • Du skal have indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed eller
  • Du kan søge en kvoteplads på Herningsholm Erhvervsskole. Hvis du bliver optaget på kvotepladsen, kan du begynde på grundforløbet uden at have en uddannelsesaftale.

Hvis du ansøger om en kvoteplads, bliver du indkaldt til en kvotedag. Vi bruger kvotedagen til at finde de bedst kvalificerede ansøgere til vores kvotepladser. Læs mere om kvotedagen

Du tilmelder dig kvotedagen her på hjemmesiden. Gå til online tilmelding

Om de generelle optagelseskrav

Du skal desuden opfylde de generelle optagelseskrav for erhvervsuddannelser.

For at begynde på en erhvervsuddannelse skal du have opnået et 2-tal i gennemsnit i dansk og et 2-tal i gennemsnit i matematik fra fra folkeskolens afgangsprøve.

Hvis du ikke kan opfylde karakterkravene, har du mulighed for at gå til en optagelsesprøve.

Praktisk

Løn og SU

Læs om dine muligheder for løn og SU under uddannelsen.

Transport

Du kan bestille et ungdomskort.

Skolehjem

Du har mulighed for at bo på Herningsholm Erhvervsskoles Skolehjem.