Youtube
Facebook

Merkantilt grundforløb 2 - online

Om

GF2 Online er et internetbaseret forløb for dig, der ønsker en merkantil erhvervsuddannelse (EUD). Der findes tre muligheder alt efter om du har en gymnasial uddannelse, HF eller folkeskole.

Uddannelsen er nu tilrettet nye bekendtgørelser, og er et 20 ugers grundforløb for dem, som har folkeskolebevis (Adgangskrav: Mindst karakteren 02 i dansk og matematik), og et 10 ugers grundforløb for dem, som har en studentereksamen (STX, HTX eller HF).

Har du en HHX, skal du i stedet for gennemføre et 5 ugers retningsbestemt grundforløb.

Når du tilmelder dig skal du vælge retning. Du kan vælge detail, handel, kontor eller eventområdet

Forløbet foregår online via webinarer, konferencer og samtaler. Det er et fuldtidsstudie, så der skal forventes et stort arbejdspres, med læsning og opgaveløsning. Du bestemmer dog selv, hvornår du vil læse og skrive.

Vi arbejder på LYNC og Skype (konferenceværktøjer), og der vil være mødepligt til webinarer, videokonference og samtaler.

Der vil være mulighed for én mødedag, hvor du fysisk kan komme på skolen på 5 og 10 ugers forløbet. Den første mødedag, som er obligatorisk og også foregår på Skype, vil være opstart med praktiske informationer, teknik og undervisning.

Forløbene afsluttes med en eksamen. For 5 ugers forløb med 30 minutters eksamen i USF. For 10 ugers forløb med 30 minutters eksamen i et af de tre grundfag samt 30 minutters eksamen i USF. For 20 ugers forløb med 30 minutters eksamen i et af de fem grundfag samt 30 minutters eksamen i USF.

Uddannelsen er SU-berettiget og adgangsgivende til, at søge elevplads (Hovedforløb) inden for valgt retning.

Vi har også dagskole på de tre uddannelser på Merkantile Erhvervsuddannelser i Ikast.

På dagskolerne er der løbende optag (hver uge) med individuelle forløb (ikke hold/klasse). 

Opbygning

Online GF2 er en internetbaseret uddannelse, som er fleksibelt opbygget, så du kan læse, når det passer dig. Du kan således have et deltidsjob ved siden af uddannelsen. Undervisning vil foregå fortrinsvis om aftenen – men der forekommer dagundervisning.

Alle online uddannelser er moduliseret. Det vil sige at du færdiggør et fag før du starter det næste. Grundfag findes i 1-4 ugers moduler og URF er et 5 ugers modul.

Da det er en fuldtidsuddannelse skal du forvente et intenst forløb med en vis arbejdsmængde. 


20 ugers Grundforløb 2 (GF2) 

Når du tilmelder dig, skal du vælge retning.

A) Hvis du vælger Detail, Handel eller Event.

Opbygning: 20 ugers forløb.

  • IT C
  • EØ C
  • Afsætning C
  • ENG D/C
  • DA D/C
  • Uddannelsesrettet tværfagligt forløb
  • Eksamen (Online – 2 x 30 minutter) 

B) Hvis du vælger Kontor (EUX) – det forudsættes at du har gennemført dansk, engelsk og samfundsfag på C niveau

Opbygning: 20 ugers forløb.

  • IT C
  • EØ C
  • Afsætning C
  • Organisation C
  • Matematik C
  • Uddannelsesrettet tværfagligt forløb.
  • Eksamen (Online – 2 x 30 minutter) 

10 ugers Grundforløb 2 (GF2) for Studenter

Når du tilmelder dig, skal du vælge retning. Du kan vælge Detail, Handel, Event eller Kontor.

Opbygning: 10 ugers forløb.

  • IT C
  • EØ C
  • Afsætning C
  • Uddannelsesrettet tværfagligt forløb
  • Eksamen (Online – 2 x 30 minutter)

5 ugers Grundforløb 2 (GF2) for HHX’ere

Når du tilmelder dig, skal du vælge retning. Du kan vælge Detail, Handel, Event eller Kontor.

Opbygning: 5 ugers forløb

  • Uddannelsesrettet tværfagligt forløb
  • Eksamen (Online – 30 minutter)

Hvordan starter jeg?

Online GF2 starter nye hold flere gange om året. 

Vi opstarter både 5, 10 og 20 ugers forløb på følgende datoer:

  • 8. januar 2018 (uge 2)
  • 15. januar 2018 (uge 3)
  • 26. februar 2018 (uge 9)
  • 12. marts 2018 (uge 11)
  • 24. april 2018 (uge 17)
  • 18. maj 2018 (uge 20)
  • 4. juni 2018 (uge 23)

I 2017 holdes der ferie i uge 52.
I 2018 holdes der ferie i ugerne 7, 13, 26-31, 42 og 52.

Sådan tilmelder du dig:

  • Du skal gå ind på www.optagelse.dk og tilmelde dig med dit nem-id.
  • Du skal vælge Herningsholm Erhvervsskole – Grundforløb 2.
  • Du vælger retning (Detail, Event, Handel eller Kontor).
  • Når du skal vælge starttidspunkt har du to valgmuligheder: Januar og August. Her vælger du den næstkommende dato. Vælg skoleåret 2017/2018. I kommentarfeltet skriver du herefter ønsket startuge/startdato, samt at du ønsker online.
  • Du indsender din ansøgning elektronisk.
  • Du får efterfølgende en bekræftende mail fra skolen.

har du spørgsmål eller ønsker uddybende oplysninger, kan du kontakte: 

Online GF2 koordinator: Jan Parsberg Madsen

Mobil: 2542 4844

Praktisk

Vi arbejder på online-uddannelsen med:

  • It's Learning - LMS (Learning Management System)
  • LYNC - Skype - telefon- og videokonferencer(Webinarer).
  • E-mail

Det vil være en fordel, hvis du som studerende har:

  • En stabil og hurtig internetforbindelse. (minimum 2. Mbit)
  • En windowsbaseret PC med en nyere MS-officepakke(indeholdende Access).
  • Webcam 
  • Headset m/mikrofon
  • En Skype-konto.

Pris: Det er gratis for dig at tage det merkantile grundforløb 2 online.