foto af cykelmekanikerelever
link til Erhvervsuddannelser
Billede fra Cykelmekanikeruddannelsen ved Herningsholm Erhvervsskole
Billede fra Cykelmekanikeruddannelsen ved Herningsholm Erhvervsskole
 

Varighed

Cykelmekanikeruddannelsen varer 3 år og 3 måneder, hvoraf 40 uger er på skole.

Knallertmekaniker varer 2 år og 9 måneder, hvoraf 35 uger er på skole.

Motorcykelmekaniker varer 4 år, hvoraf 9 mdr. er på skole.

Virksomhedsvejen

Finder du selv en læreplads i en virksomhed og indgår en uddannelsesaftale, sender virksomheden dig herefter på skole (grundforløb).

Grundforløb

Grundforløbet varer fra 20 til 60 uger.

Hovedforløb

Efter bestået grundforløb begynder du på hovedforløbet.

Lære- og praktikpladser

Cykel- og knallertbranchen er i en god udvikling, og mange forretninger mangler derfor dygtige mekanikere.

De fleste forretninger foretrækker, at man har afsluttet grundforløbet, inden der oprettes en uddannelsesaftale (lærekontrakt).

Læs mere om Lære- og praktikpladser.

Cykel-/ knallert- & motorcykel-mekaniker

På Herningsholm Erhvervsskole tilbyder vi tre forskellige mekanikeruddannelser:

  • Cykelmekaniker
  • Knallertmekaniker
  • Motorcykelmekaniker

Cykelmekanikeren

- arbejder i en branche, der er i en rivende udvikling. Nye cykler bliver ofte fremstillet af komplicerede metallegeringer og udrustet med avancerede gearsystemer. Samtidig er der mange former for specialcykler, så der stilles store krav til cykelmekanikeren.

Som Cykelmekaniker skal du følge med i den teknologiske udvikling, være kvalitetsbevidst og tale med og rådgive kunderne på værkstedet og i forretningen.

Knallertmekanikeren

- er fortrolig med knallertens mekaniske system. Du lærer at reparere, udskifte og justere alle de enkelte dele på forskellige knallerter.

Derudover lærer du at bruge diagrammer og håndbøger, så du altid kan finde ud af, hvordan den enkelte knallert er skruet sammen.

I løbet af uddannelsen lærer du også kundepleje og service, så dine kunder altid føler sig i trygge hænder.

Motorcykelmekanikeren

- lærer at finde frem til defekte og slidte dele, som udskiftes eller repareres.
Der findes i dag mange typer motorcykler lige fra 1-cylindrede 2-taktere til vandkølede flercylindrede 4-taktere med avanceret elektronik.

Derfor lærer du også at læse de tekniske diagrammer og specifikationer, som man bruger under arbejdet med de enkelte motorcykler.

Vær opmærksom på, at fagbøger og værkstedsmanualer ofte er på engelsk.

Antallet af MC-lærlinge er steget, og Herningsholm Erhvervsskole er den eneste skole vest for Storebælt, som udbyder hele uddannelsen.

Opdateret 27.01.2010 kl. 15:35