Uddannelserne
Bil, fly og andre transportmidler
Uddannelsesinfo
Features
Spørgsmål & svar
web: marginal.dk
Uddannelsesparathed (UPV)
Med aftalen ”Ungepakken”, som er en betegnelse for den politiske aftale der blev indgået 5. november 2009 og som er udmøntet i LBK 671 af 21/06/2010, er der blevet sat fokus på uddannelse og beskæftigelse for unge.
Et væsentligt punkt i denne aftale er:
”øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed”
Denne aftale pålægger kommunerne (UU-centrene) at udarbejde en uddannelsesplan ved udgangen af 9. og 10. klasse og dermed vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer og om den unge evt. har behov for andre tilbud inden ungdomsuddannelsen kan påbegyndes.
Hvis elevens forældre ikke er enige i UU's vurdering af, at en elev ikke er uddannelsesparat, skal som hovedregel den uddannelsesinstitution, som eleven har som første prioritet, vurdere, om eleven er uddannelsesparat.
For Herningsholm Erhvervsskole betyder det
at de elever, som har ønsket at starte hos os, men som af UU er blevet vurderet ikke uddannelsesparat, har ret til vores vurdering af deres uddannelsesparathed.
Fristen for UU's uddannelsesparathedsvurdering er 15. marts og herefter har vi indtil 15. april til at vurdere elevens potentiale og melde tilbage til UU (uddannelser med adgangsbegrænsning dog 30. marts).
Proceduren
I forbindelse med vores uddannelsesparathedsvurdering (UPV) ser proceduren ud som følger:
- Indledende samtale med vejleder og faglærer fra uddannelsesområdet
- To ugers vurdering på den uddannelse eleven har som første prioritet
- Afsluttende samtale med faglærer og vejleder fra uddannelsesområdet
- Vejleder udarbejder endelig UPV til UU/vejleder
I forbindelse med vurderingen i den ønskede uddannelse, er der udarbejdet et UPV skema til faglæreren, som skal danne grundlag for den afsluttende samtale og hermed den endelige UPV.















