foto af elever fra HHX Herning
Billede af Herningsholm Gymnasium
You have not required flash player. Download it here

Internationalisering

HHX Herning har gennem mange år haft et systematisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner i bl.a. Frankrig, Tyskland og Østrig.

HHX Herning kan også tilbyde hjælp til at finde en praktikplads i Tyskland (eller England.)

INTERNATIONALE PARTNERE

TYSKLAND

Rudolf Rempel Berufskolleg er vores partnerskole i Bielefeld, Tyskland. I løbet af skoleåret
Mødes en klasse fra Herning med en klasse fra Bielefeld om et fælles projekt, fx i Berlin. I projektet kan fagene dansk, samtidshistorie, afsætning og tysk indgå.

FRANKRIG

Skolen har i flere år samarbejdet med en skole i Issoudun syd for Paris omkring udveksling af elever på Fransk A-studieretningen, og vi har fælles undervisningsprojekter. I løbet af skoleåret besøger vores elever eleverne i Frankrig, og der er genbesøg senere på skoleåret.

ØSTRIG – TALENTPLEJE

Sammen med vores mangeårige østrigske samarbejdspartner Handelsakademie Vöcklabruck udbyder vi en frivillig studiekreds i østrigsk sprog og kultur for særligt interesserede tyskelever.  Studiekredsarbejdet afsluttes med et besøg hos vores samarbejdspartner i Østrig.

PIU – PRAKTIKPLADS I UDLANDET

Har du lyst til at arbejde som trainee 1 eller 2 år i Tyskland (eller England), så kan HHX Herning hjælpe dig med at finde en praktikplads.

Du får international kompetence, lærer at tale perfekt tysk og oplever virksomhedskulturen på tæt hold. Nærmere oplysninger ved henvendelse til PIU-koordinator: Margit Graves Ponsaing:  mgping@herningsholmpong.dk

 

Opdateret 19.01.2011 kl. 10:59