Selvbetjening
web: marginal.dk
SU og NemID
Statens Uddannelsesstøtte er den økonomiske hjælp, den danske stat giver unge over 18 år, der tager en uddannelse.
Fra 1. juli 2009 foregår alt, der har med SU at gøre, kun i minSU på www.su.dk
Du kan søge SU 1 måned, før ...
Fra den 1. juli 2010 kan du tidligst søge SU 1 måned, før den dato, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.
Du søger SU i minSU på su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge NemID, som du kan bestille på su.dk. Det tager noget tid at få signaturen, så bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden.
Du skal være 18 år
Du kan få SU fra kvartalet efter, at du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i august, kan du få SU fra den 1. oktober. Du kan tidligst søge SU i minSU 1 måned før den dato, du kan få SU fra.
Hidtil har vi søgt SU for mange elever. Det er ikke længere muligt med de nye regler på området. Husk derfor selv at sørge for din SU.
Søg SU i god tid før uddannelsen starter, men lad være med at søge, før du har fået bekræftet, at du er optaget på uddannelsen.
Hvis du er for tidligt ude, kan du få et afslag på SU-ansøgningen, fordi uddannelsesstedet ikke har registreret dig endnu.
NemID
NemID er din personlige underskrift på internettet.
Du kan bl.a. bruge signaturen til at underskrive dokumenter og blanketter med, mens du er online.












