- nyt fra august 2020

Fra august 2020 tilbyder 10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier undervisning for talentelever, som er optaget i Herning Elite eller i Team Danmarks Eliteprogram.

Undervisningen foregår som i de andre 10. klasser på skolen, men vi tilrettelægger undervisningen, så du kan følge morgentræningen i din klub, og vi giver fri til, at du kan deltage i turneringer og konkurrencer samtidig med, at du får et ekstra år til afklaring af dit valg af ungdomsuddannelse.

10. klasse for talentelever foregår i topmoderne undervisningsfaciliteter med engagerede undervisere og i et udfordrende og spændendende undervisnings – og ungemiljø.

På Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier har vi igennem flere år samarbejdet med Herning Elite og Team Danmark om uddannelse af talentelever på både erhvervsuddannelserne og vores gymnasier, så vi har erfaring med at skabe de nødvendige rammer for dig og din uddannelse.


Infoarrangement - 10. klasse

TORSDAG DEN 16. JANUAR 2020 KL. 17-18.30 kan du høre mere om 10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Mød undervisere og vejledere og hør mere om det nye og spændende 10. klassetilbud, hvor du har mulighed for at blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse.

Arrangementet finder sted i Handelshuset på Tingvej. (parkering på Truelsensvej 3 ved HHX og HTX Herning).