Sammen uddanner vi fremtidens faglærte

Craft Nation er et visionært partnerskab mellem fire af  landets førende erhvervsskoler. De fire erhvervsskoler er TECHCOLLEGE, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Syddansk Erhvervsskole og Roskilde Tekniske Skole.

Craft Nation inviterer fremsynede virksomheder til at dele vores fælles mission. En mission, der handler om at uddanne Europas dygtigste faglærte ved at rykke ambitiøse lærlinge fra at ville til at kunne. Og fra at kunne til at mestre. 

Partnerskabet i Craft Nation bygger på synergi – og på at dele viden, kompetencer, ressourcer, teknologi og faciliteter på tværs af både matrikler og uddannelser. Udbyttet er således ikke alene dygtige, men også motiverede, innovative og livsduelige lærlinge.

Samtidig vil vi arbejde på at opbygge mere effektive administrationer og sikre en velfungerende virksomhedskontakt, så lærepladser og lærlingeansvarlige oplever værdi af samarbejdet. 

Vil du vide mere om Craft Nation og mulighederne for at indgå et samarbejde med os, så er du velkommen til at kontakte leder af Craft Nation, Lasse Rønaa Lyngholm, på telefon: 2084 3736 eller pr. mail: laly@slet-dette.herningholm.dk.