Vil du gerne den lige vej til en fremtid inden for salg, service og det at skabe gode oplevelser for kunderne, så er dette fagretningen for dig.

Du vil her få kendskab til følgende uddannelser:

Du får viden om hvilke forventninger, krav og arbejdsprofil, der er for de forskellige uddannelser, og du får kendskab til brancherne ved selv at få fingrene i faget og dermed blive klogere på, hvilken retning du skal vælge. 

Aktiviteter i fagretningen

Fagretningen henvender sig til dig, der har interesse for et eller flere af følgende områder: salgs- og indkøbsprocesser, digital handel, distribution og lagerstyring, markedsføring på forskellige medier, planlægning af event der passer til kundens behov, økonomi, god service og personlig fremtræden i virksomheden.

Du kommer til at arbejde med følgende temaer på introducerende niveau: idéudvikling, analyse, logistik og økonomi, forretningsgange, intern og ekstern kommunikation, digital handel, salg, kundeadfærd, planlægning etik og markedsføring. 

Din skoledag

Gennem tværfaglige projekter vil du blive præsenteret for cases (problemstillinger),

som kan opstå på din fremtidige arbejdsplads, og du vil lære, hvordan du bedst kan

løse disse opgaver ved blandt andet at arbejde i teams. Fagretningen tager afsæt

i praktiske projekter som f.eks. udvikling af forskellige forretningsmodeller, markedsføringsopgaver, salgsaktiviteter, budgetlægning, web-shops og mange andre spændende opgaver

Klar til praktik

Fagretningen giver dig også viden om, hvordan du gør dig klar til praktikpladssøgning og får skrevet en ansøgning, så der er fokus på det, der sælger dig bedst muligt til din kommende praktikplads.


Fagretningen er tilknyttet hovedområdet: Kontor, handel og forretningsservice.