Skal det være gris, kanin, traktor eller zebra?

Uanset om du vil være landmand, dyrepasser, maskinfører, gartner eller noget helt andet inden for indgangen ”Jordbrug, fødevarer og oplevelser”, så kan du starte din uddannelse efter 9. eller 10. klasse med et ”Grundforløb 1” (GF1) og blive gjort klar til at tage valget af

uddannelsesretning efter forløbet.

På GF1 Landbrug og fødevarer er undervisningen bygget op omkring tema- og projektarbejde. Det er en blanding af teoretisk undervisning og jord under neglene, når vi går i marken, i maskinhallen eller besøger dyrene i stalden.

Målet med GF1 ”Landbrug og fødevarer” er at blive klar til at tage en landmandsuddannelse – så uanset om du er født i stalden eller aldrig har haft gummistøvlerne på, er der plads på GF1, hvor vi arbejder med at kunne begå sig på en uddannelse, på en arbejdsplads og i erhvervet.

EUX: Vælger du fagretningen som EUX, får du 3 c-fag og kan fortsætte på EUX Landmand. Når du tager en EUX Landmand får du på ca. 4 år både en studentereksamen og bliver faglært landmand.

GF1 varer 20 uger, og du vælger selv, om du vil flytte ind på skolehjemmet eller ej. Vælger du at bo her, kan du deltage i aktiviteter om aftenen, og du vil kunne blive del af et stort fællesskab.