Vil du gerne lære at yde en god service i butikken, klinikken eller salonen? Vil du gerne være bevidst om din personlige fremtræden, når du servicerer kunderne? Kunne du tænke dig at lære mere om salg, der passer til kundens behov? Har mennesker din interesse, og kan du lide at være i dialog med andre og yde service? Så er dette måske fagretningen for dig.

Du vil her få kendskab til følgende uddannelser:

Du får viden om hvilke forventninger, krav og arbejdsprofil, der er for de forskellige uddannelser, og du får kendskab til brancherne ved selv at få fingrene i faget og dermed blive klogere på, hvilken retning du skal vælge. 

Aktiviteter i fagretningen

På frisøruddannelsen vil du komme til at arbejde med øvelseshoveder og levende modeller. Du lærer at rådgive kunderne om, hvordan de plejer deres hår og hvilke frisurer, der passer til deres stil og udseende.

På tandklinikassistentuddannelsen får du kendskab til de instrumenter og materialer, der anvendes på tandklinikken. Du prøver at assistere ved tandlægestolen og får indblik i de særlige forhold, der er på en tandklinik.

På detailuddannelsen vil du lære at servicere kunder samt lære, hvordan butikkens varer præsenteres på den bedste måde. Du vil få kendskab til styring af butikkens økonomi samt udvikling af butikkens koncept.

Din skoledag

Hverdagen på skolen vil være meget anderledes end den, som du kender fra grundskolen. Undervisningen vil være en blanding af projektarbejde og praktisk arbejde i skolens værksteder, som relaterer til de forskellige fagområder. 

Klar til praktik

Fagretningen giver dig også viden om, hvordan du gør dig klar til praktikpladssøgning og får skrevet en ansøgning, så der er fokus på det, der sælger dig bedst muligt til din kommende praktikplads.


Fagretningen er tilknyttet hovedområdet: Kontor, handel og forretningsservice.

Læs den lokale undervisningsplan (LUP) for fagretningen