Ved DM i Skills den 16.-18. januar i Bella Center i København dyster mere end 300 unge om at blive kåret som Danmarks bedste inden for netop deres fag.

Team Herningsholm består i år af 10 elever fra erhvervsuddannelserne på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Detail: David

Navn: David Munk
Alder: 23 år
By: Herning
Læreplads: ABC Lavpris, Tjørring 

Det bliver mega fedt og mega sjovt. Jeg er så klar på at skulle over og vise mig frem foran en masse mennesker. Jeg håber da på at vinde, men jeg har en forventning om at komme i top tre.

Det er første år, at hovedforløbene er med. Så det bliver lidt et testår, men det gør ikke noget,

Jeg skal bare øve mig og lave en masse testopgaver. Og så har jeg arbejdet ved ABC Lavpris i otte år, og det håber jeg da, giver mig en fordel.

 

Jeg skal bare træne og have energi og højt humør. Så skal jeg nok klare det.

Møbelsnedker: Anders

Navn: Anders Sig Levring
Alder: 20 år
By: Odder
Læreplads: Aksel Kjersgaard A/S, Odder 

Jeg blev spurgt, om jeg ville være med af en af lærerne, til de lokale mesterskaber. Jeg tænkte, at det prøver vi da bare. Da jeg så vandt der, tænkte jeg, at nu så må jeg hellere til at tage det seriøst inden regionsmesterskaberne.
Jeg er ikke begyndt at tænke så meget på det, men jeg begynder for alvor at træne efter nytår.
Jeg har hørt meget om, at skolerne i København er gode, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Jeg er med og gør mit bedste, og så ser vi, men jeg har ingen forventninger om at vinde førstepladsen.

Murer: Casper

Navn: Casper Bank
Alder: 20 år
By: Hemmet
Læreplads: Jacobsen og Vinding 

Det er dejligt. Det er så spændende. Jeg havde ikke tænkt over at skulle deltage, før jeg blev spurgt, om jeg ville stille op i de lokale mesterskaber. Men nu vil jeg det!

Casper forbereder sig til DM ved at mure den samme mureropgave om og om igen, så mange gange, han kan.
- Jeg synes, jeg er ved at være klar. Jeg skal til den fjerde gang i næste uge, og så skal jeg træne en uge i Hjørring efter nytår.
At være deltagende murer fra Herningsholm kan måske godt lægge et vist pres på en ung murer, da murerne fra Herningsholm har klaret sig meget godt gennem årene, men det tager Casper stille og roligt: Jeg hører, at der er lidt pres, men jeg tager det, som det kommer.
Men ambitionen er klar: Jeg vil da vinde, ellers er der da ingen grund til at stille op.

Industritekniker: Dennis

Navn: Dennis Aagaard
Alder: 20 år
By: Herning
Læreplads: .F. Værktøj - Herning 

Dennis er den ene af to industriteknikere fra Herningsholm, der skal til DM efter at have kvalificeret sig både ved de lokale og regionale mesterskaber:
Vi var af sted til regionsmesterskaberne som de eneste. Der var ikke andre, der ville stille op. Det havde været dejligt, at der havde været nogle andre, så vi havde en fornemmelse af, hvordan vi ligger. Vi kan jo kun måle os op imod hinanden.
Træningen foregår indtil videre mest derhjemme. DM-opgaven for industriteknikerne består dels af programmering og dels af bearbejdning af et metalemne, når maskinen er programmet.
Jeg programmerer hjemme på computeren, hvor jeg forsøger at tidsoptimere på at få programmet færdigt hurtigt.
Det er spændende at skulle til DM, men det er også nervepirrende, og jeg glæder mig til, at det er overstået. Men det bliver helt sikkert en kæmpe oplevelse og vildt fedt, uanset hvordan det går, og det er en kæmpe ære at være udvalgt.

VVS-energispecialist: Jonathan

Navn: Jonathan Dybvad Nielsen
Alder: 19 år
By: Horsens
Læreplads: Hovedgård & Omegns VVs Aps., Hovedgård 

Jeg stillede op til de lokale og regionale mesterskaber sidste år, men blev taget i svinget og var ret skuffet over det. Jeg vil gerne i top tre. Det vil jeg gøre ved at holde fokus og styrken.
Jeg træner mest udregninger og bukker rør, og ser om det virker.
Jeg trænede meget sidste år og bukker rør på mit arbejde. Derudover skal jeg på skolen og træne op til DM. Min mester vil gerne give fri til, at jeg kan træne. Han kommer også over og ser det.

Mediegrafiker: Peter

Navn: Peter Højland
Alder: 21 år
By: Aulum
Læreplads: Peoplez Reklame- og Webbureau, Holstebro

Som mediegrafiker bliver man udvalgt til at deltage. Der er dermed ingen lokale mesterskaber eller regionsmesterskaber.
Jeg har vidst, at jeg skal af sted i et par måneder nu.
Jeg forbereder mig ved at arbejde på min elevplads og forbedre mine tekniske evner.
Jeg har bedt min chef om at få nogle opgaver, hvor der var store chancer for, at jeg kunne komme op i noget lignende. Han synes, det er fedt, jeg skal med, og han vil gerne gøre, hvad han kan for, at jeg klarer mig godt. 

Bygningssnedker: Kathrine

Navn: Kathrine Høyer Svane
Alder: 21 år
By: Horsens
Læreplads: JH Tømrer & Snedker, Juelsminde 

Kathrine har kvalificeret sig til DM gennem først lokale og senere hen regionale mesterskaber.

Jeg har hele tiden gerne villet stille op. Jeg er lidt af et konkurrencemenneske, og jeg vil gerne se, hvor god jeg er i forhold til de andre deltagere.
Jeg glæder mig da helt vidt og er lidt spændt. Det bliver sjovt at prøve.
Jeg træner en masse på værkstedet her på skolen. Min mester har givet mig betalt fri frem til DM, for at jeg kan træne så meget som muligt.

 

Jeg glæder mig til selve oplevelsen. Til alle der kommer og ser på og til tidspresset. Det er en svær opgave, og man skal holde tungen lige i munden, ellers når man det ikke.

Tømrer: Thomas

Navn: Thomas Laugesen
Alder: 20 år
By: Videbæk
Læreplads: HNN Byggefirma Videbæk ApS 

Det bliver spændende. Jeg tænkte, det kunne være skægt at være med til DM, da jeg skulle være med i skolemesterskaberne, men der var også et stykke vej. Jeg havde ikke forventet det helt vilde til at starte med, men da jeg vandt skolemesterskabet, så blev planen at gå hele vejen.

Vi træner hver anden torsdag aften sammen med Anders (underviser på tømreruddannelsen). Vi får opgaven den 2. januar, og så står det på træning lige ind til DM, og jeg har fri til at træne i hele perioden, og vil øve mig rigtigt meget.

Mester synes, det er ok. Han har haft en murerlærling med tidligere og ved, hvad det drejer sig om.

Jeg går efter at vinde. Ellers ville jeg ikke stille op, men så længe jeg ikke ender på sidstepladsen, er det ok.

 

Jeg kender den ene deltager, da vi mødtes på Talentcamp på Herningsholm i uge 27, inden vi vidste, at vi skulle mødes til DM.

Industritekniker: Kasper

Navn: Kasper Bloch Mathiasen
Alder: 20 år
By: Brande
Læreplads: A.B. Inventech, Ikast

Det er spændende at skulle til DM. Jeg vil da helst undgå sidstepladsen. Men jeg vil være tilfreds med at have været med til DM. Det er stort i sig selv, men håber på en placering i midten eller derover. Jeg vil give alt, hvad jeg kan, og så må vi se, hvor langt det kan række.

Jeg stillede op til skolemesterskaberne sammen med Dennis, og til regionsmesterskaberne var der kun Dennis og mig, der stillede op.
Det havde været rart, hvis vi havde haft nogle modstandere, så vi vidste, hvor gode vi er. Men det vil vise sig til DM.

 

Vi træner programmerne på computeren derhjemme og ser tegninger igennem. Vi har lidt tid på skolen, hvor vi øver på maskinerne, men ellers er det mest selvstudie.

Min familie og min værkfører kommer over og kigger.

Maskinsnedker: Benjamin

Navn: Benjamin Baun
Alder: 18 år
By: Skarrild
Læreplads: Nobia/HTH, Ølgod

Jeg tænker, det bliver godt med noget udfordring. Jeg håber, jeg kommer ud som en bedre snedker. Det er helt klart mit mål med at deltage.

Det var sjovt at prøve at være til regionsmesterskab. Det var specielt at arbejde på tid og under pres og lidt mærkeligt at skulle dyste mod andre.

Jeg forventer, at jeg ikke havner på sidstepladsen. Jeg vil da gerne vinde, men hvis jeg bliver dygtigere af at være med, er det også ok.

Det bliver spændende, at der er så mange mennesker, der skal forbi.

 

Vi har fået opgaven udleveret, og jeg er i gang med at træne alle samlinger. Min læreplads har givet mig fri til at træne frem til DM.
Der er mange forskellige elementer i opgaven, der består af et bord og en stol og to bakker, men jeg tror, den er til at gå til.