På Herningsholm Erhvervsskole ønsker vi at sætte fokus på det talent, der ligger bag et godt håndværk. Derfor udvikler vi løbende tilbud, der giver dig mulighed for at fremme og pleje dine faglige talenter.

Hvis du har lysten og evnerne til at være med blandt de bedste håndværkere, så har vi følgende tilbud.

Skills

Skills er et konkurrenceforløb for unge fra erhvervsuddannelserne. Eleverne dyster om at blive den bedste inden for deres fag på både lokalt, nationalt og internationalt plan.

Talentcamp

På den årlige Talentcamp får elever med et særligt talent for deres fag mulighed for at træne intensivt i en hel uge med landstrænere og dygtige faglærere.