Som international snedker får du kendskab til produktion, salg og interkulturel forståelse uden for Danmarks grænser. Du bliver klædt på til at møde kravene fra fremtidens virksomheder, og mulighederne spænder vidt.

Uddannelsen afvikles som de øvrige snedkeruddannelser, men løftes op på et højere niveau ved at være suppleret med en række tiltag, der giver uddannelsen et internationalt tilsnit blandt andet udlandsophold og undervisning i innovation og iværksætteri.

I løbet af uddannelsen kommer du på en eller flere praktikophold i udlandet af en varighed på 3-6 måneder, hvor eleverne får mulighed for at opleve nye kulturer, opgaver og arbejdsmetoder. Den første udlandstur ligger i løbet af Grundforløb 2 - læs om elevernes oplevelser på deres blog.

Varighed

Uddannelsen til international snedker varer 3 år og 3-9 måneder

Uddannelsen består af Grundforløb 2 og et hovedforløb.

Grundforløb 2 varer 20 uger. Når du har bestået Grundforløb 2, begynder du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleophold og praktik i virksomheden.

Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du først på Grundforløb 1, der varer 20 uger.

For at begynde på en erhvervsuddannelse skal du have opnået et 2-tal i gennemsnit i dansk og et 2-tal i gennemsnit i matematik fra folkeskolens afgangsprøve.

Hvis du ikke kan opfylde karakterkravene, har du mulighed for at gå til en optagelsesprøve.

Læs mere og tilmeld dig optagelsesprøve

Hvis du ønsker at starte på uddannelsen til international snedker, skal du kontakte uddannelsesleder Holger Frahm på mobil: 2542 4522 eller e-mail: hf@slet-dette.herningsholm.dk

Under hovedforløbet er du skiftevis på skoleophold og i praktik i en virksomhed.

Du behøver ikke have en læreplads, inden du starter på uddannelsen. Flere finder først en læreplads, efter at de er begyndt på uddannelsen.

Hvis du ikke har en læreplads, når du afslutter Grundforløb 2, har du mulighed for at komme i skolepraktik. Det betyder, at skolen fungerer som din mester, indtil du finder en læreplads.

Hvis du allerede har fundet en lære-/praktikplads, kan du begynde din uddannelse i virksomheden, inden du starter på grundforløbet.

Læs mere om lære- og praktikplads i studiehåndbogen.


Vi samarbejder med række virksomheder om at udbyde uddannelsen. Flere af virksomhederne har afdelinger i udlandet, hvor du kan komme til at afvikle hele eller dele af din praktik, og der er gode muligheder for praktikpladser.

Du får din almindelige elevløn og en række omkostninger i forbindelse med din praktik i udlandet dækket, bl.a. rejseudgifter og forsikring.

Du kan som international snedker læse videre til f.eks.: produktionsteknolog, konstruktør eller ingeniør. Læs mere om disse uddannelser på www.ug.dk.

Du kan læse mere om uddannelsen på Snedkernes Uddannelser.

Læs også om Mikkel Bertelsens oplevelser i Tanzania.

Studiehåndbog

I studiehåndbogen finder du alt det praktiske, der vigtigt at vide, når du er elev på Herningsholm Erhvervsskole - herunder studie- og ordensreglementet.