Industritekniker - Talentsporet er en hel industriteknikeruddannelse på højere teknisk niveau. Uddannelsen er krævende fagligt og teknisk og henvender sig til den ambitiøse elev.

Som industritekniker lærer du at betjene drejemaskiner, fræsemaskiner, CNC-styrede maskiner, PLC-teknik/elteknik, pneumatik (luftstyring) og hydraulik. Du lærer også at udvikle og fremstille maskiner.

På uddannelsen har du fag som fræsning og svejsning, men også mere teknologiske fag som programmering af computerstyrede maskiner og produktudvikling.

Skoleperiodernes længde og antal er som på den almene industritekniker-uddannelse, men niveauet er højere. Læs mere om den almene industriteknikeruddannelse.

Varighed

Uddannelsen til industritekniker - Talentsporet varer 4 år.

Uddannelsen består af Grundforløb 2 og et hovedforløb.

Grundforløb 2 varer 20 uger. Når du har bestået Grundforløb 2, begynder du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleophold og praktik i virksomheden.

Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du først på Grundforløb 1, der varer 20 uger.


Industritekniker - Talentsporet er for elever som:

  • har en praktikplads
  • har gennemført grundforløbet til Industritekniker med godt resultat
  • ønsker at tage resten af uddannelsen på højt niveau

Uddannelsen udbydes til elever fra hele landet.

Hvis du har taget grundforløbet på en anden erhvervsskole, skal din praktikvirksomhed give skolen besked på, at du skal fortsætte på Herningsholm Erhvervsskole. Derefter overflytter erhvervsskolen dig til Herningsholm Erhvervsskole, og du er klar til Industritekniker - Talentsporet.

Det får du, hvis du vælger Industritekniker - Talentsporet:

  • Fokus på innovation, iværksætteri og forretningsforståelse
  • Erfaring i brug af de nyeste programmer og maskiner
  • Forøget fokus på sammenhængen mellem praktik- og skoleperioder
  • Intensiv brug af it og ny undervisningsteknologi (undervisningen foregår ofte med brug af iPad)
  • Engelsk på C-niveau

For at begynde på en erhvervsuddannelse skal du have opnået et 2-tal i gennemsnit i dansk og et 2-tal i gennemsnit i matematik fra folkeskolens afgangsprøve.

Hvis du ikke kan opfylde karakterkravene, har du mulighed for at gå til en optagelsesprøve.

Læs mere og tilmeld dig optagelsesprøve

Tilmelding foregår på www.optagelse.dk.

Hvis du gerne vil uddanne dig til industritekniker, skal du på www.optagelse.dk:

  • Tilmelde dig fagretningen To hjul og metal under hovedområdet: Teknologi, byggeri og transport
    (Grundforløb 1: hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse inden for cirka 14 måneder)

Eller:

  • Tilmelde dig direkte til industriteknikeruddannelsen 
    (Grundforløb 2: Hvis du er under 25 år og har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end 14 måneder siden eller har en læreplads)

Her kan du se en sammenligning af fagene på den almene industriteknikeruddannelse og Talentsporet.


Fag

På Grundforløb 2 har du en blanding af grundfag og fagspecifikke områdefag, som er med til at gøre dig klar til at starte på uddannelsens hovedforløb.

Grundfag

  • Fysik F
  • Matematik D

Områdefag

  • Automation
  • CAD/CAM
  • CNC-teknik
  • Konventionel bearbejdning
  • Materiale- og bearbejdningsforståelse
  • Måleteknik
  • Teknisk innovation

For at kunne begynde på hovedforløbet til industritekniker skal du have bestået:

  • Fysik F
  • Dansk E
  • Engelsk E
  • Matematik D

og opnået følgende certifikater:

  • Elementær brandbekæmpelse
  • Førstehjælp, mellem niveau 

På Talentsporet er skolen i tæt dialog med virksomheden om din faglige udvikling (også i praktikperioderne). Hvis du ikke har en uddannelsesaftale, anbefaler vi derfor kraftigt at du i stedet for Talentsporet vælger Industritekniker - Maskin

- er en enestående mulighed for, at du kan supplere dine erhvervskompetencer og dygtiggøre dig gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger, som en form for kursus.  

Det koster ikke noget at deltage på et valgfrit specialefag. 

Du har ret til at vælge valgfrie specialefag overalt i landet. Hvis du vælger en skole, der har et udbud, den nærmeste skole ikke har, er du berettiget til at bo på skolehjem under opholdet (hvis der er mere end fem kvarters offentlig transporttid).

Din virksomhed kan forlænge din uddannelsesaftale med de uger, du anvender til erhvervsrettet påbygning (op til 4 uger). 

For virksomheden er der mulighed for at få lønrefusion under skoleopholdet.

Også som EUX

Med EUX bliver du både student og faglært på én gang.
EUX har et højere fagligt niveau og giver dig endnu flere fremtidsmuligheder. 

Studiehåndbog

I studiehåndbogen finder du alt det praktiske, der vigtigt at vide, når du er elev på Herningsholm Erhvervsskole - herunder studie- og ordensreglementet.

Tilmeld uddannelse

Sådan tilmelder du dig din drømmeuddannelse. Læs mere om blandt andet optagelseskrav, merit og tilmeldingsfrister.