Vil du blive endnu bedre til murerfaget og træne dit talent?

Så deltag i Murercamp i uge 27 fra mandag den 5. juli til fredag den 9. juli.

På Murercamp kan du sammen med andre murerelever fra hele landet fordybe dig i murerfaget og træne til fremtidige Skills-konkurrencer.

Normalt er det på Talentcamp, hvor murerelever med særlig lyst til at dyrke deres fag kan få mulighed for det på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Grundet covid-19 har vi dog i år valgt at holde arrangementet i mindre skala som Murercamp, så vi kan overholde myndighedernes retningslinjer for rengøring og forebyggelse af covid-19.

Murercamp er altså for dig, der er i gang med uddannelsen til murer eller flisemurer – uanset om du lige har afsluttet grundforløbet, er på det afsluttende forløb eller træner til et regionsmesterskab eller DM i Skills.

Samtidig kan du glæde dig til at få kyndig undervisning af murernes officielle Skills Danmark-landstrænere.

Campen fungerer som erhvervsrettet påbygning, så din virksomhed kan få lønrefusion, mens du er af sted. 

Hele ugen kan du bo på Herningsholms skolehjem, hvor der om aftenen vil være forskellige spændende aktiviteter.

Du vil modtage program for ugen via mail op til arrangementet.

 

Murercamp foregår på Herningsholm Erhvervsskole, Lillelundvej 25, Herning.

Har du spørgsmål, kan du altid kontakte uddannelsesleder Ole H. Rasmussen på tlf. 2542 4543 eller ohr@herningsholm.dk

Tilmeld dig senest mandag den 21. juni.

Tilmelding - murercamp

Dine oplysninger