For 9. og 10. klasse

Fagretningen EUD/EUX Business er for dig der ved, at du gerne vil gøre karriere i erhvervslivet.

Med en EUD/EUX Business kan du fortsætte karrieren inden for de fire erhvervsuddannelser inden for handels- og kontorfagene samt finansuddannelserne:

  • Butiksuddannelserne f.eks. sportssælger, tøjsælger, blomsterdekoratør, e-handel eller måske er du den kommende butikschef i en stor dagligvareforretning
  • Business to business handel (når virksomhederne handler med hinanden) f.eks. kørende sælger, intern sælger i erhvervsvirksomheder, bilsælger, e-handel eller indkøber
  • Eventkoordinator f.eks. i større virksomheder, festivaler, bryllupsarrangør eller koncertsteder
  • Kontoruddannelserne f.eks. inden for økonomi, revision, spedition & shipping eller kontorets administrative blæksprutte eller administration inden for det offentlige fx ved kommunen eller politiet.
  • Finansuddannelserne f.eks. inden for banker og forsikringsselskaber

EUD-uddannelsen tager blot 3 år, så er du faglært (1 år på EUD-Business og 2 år i en læreplads), mens du med en EUX kan kombinere din erhvervsuddannelser med en erhvervsfaglig studentereksamen på bare 4 år (2 år på EUX-Business og 2 år i en læreplads). OBS EUX er påkrævet til kontor- og finansuddannelserne.

Fagretningen henvender sig dermed til dig, der har ambitioner for din fremtid, og ved at du arbejde med ”business”.

Vil du gerne have en studentereksamen, men ved, at den ikke skal bruges til at læse videre på universitet? Så er EUX-Business det rette valg for dig, hvor du både kombinerer fag på højt niveau og den lige vej til en karriere i erhvervslivet. Du skal derfor være indstillet på, at der forventes det samme af dig på denne fagretning som på de øvrige gymnasiale uddannelser.

Hvis du vælger at komme i brobygning på fagretningen EUD/EUX Business får du indblik i, hvilke opgaver man arbejder med inden for uddannelserne. Du vil i løbet af dagene arbejde med problemstillinger, som eleverne arbejder med på grundforløbet og i deres uddannelsesforløb i virksomhederne.

Du får altså mulighed for at prøve, hvordan det er at gå på Grundforløb 1 på EUD/EUX Business samtidig med, at du oplever hvordan det er at være elev i Handelshuset.

Min. deltagerantal: 15

 

Max. deltagerantal: 25

Mødetid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 13.30 og fredag kl. 8.30 - 11.30. Vi mødes den første dag i Handelshuset, Lillelundvej 1B, Herning.

Hvis du ikke kan møde, skal du huske at melde fravær til skolen på tlf. 72-134500 inden kl. 8.30.

Find vej: Se kort