For dig der søger faglighed på højt plan samt sigter mod at arbejde eller studere i udlandet.

Drømmer du om at få en international karriere, er du interesseret i amerikanske og/eller asiatisk historie og kultur, eller er du bare nysgerrig på verden - så er studieretningen Global Business måske noget for dig. 

 

Formål

Du får blandt andet viden om virksomheder og deres rolle i verden, samt hvordan den globale økonomi påvirker danske samfundsforhold og dansk økonomi. Der fokuseres desuden på den enkelte virksomheds salgs- og markedsføringsstrategi. Derudover giver studieturene dig sprogundervisning i praksis, og det sociale sammenhold på holdet styrkes af de mange rejser.

 

Undervisningen

Igennem de tre år kommer du på studietur til København, Tyskland, to uger på amerikansk college og halvanden uge i Vietnam.

På studieturene vil du blandt andet blive undervist af lokale undervisere, besøge danske og udenlandske virksomheder og organisationer samt andre historiske og kulturelle besøg.

De mange rejser betyder, at det sociale fællesskab er en vigtig del af dagligdagen - både til hver på gymnasiet og på studieturene. Derfor er der ofte et godt fællesskab i vores Global Business-klasser. 

 

Fagpakke

Faget International Økonomi er en videreudvikling af Samfundsfag med specielt fokus på nationaløkonomi og internationale forhold.

I Afsætning kommer du til at analysere målgrupper og lægge markedsføringsstrategier

- du kommer til at arbejde med afsætning på både det nationale og internationale marked, hvor vi bl.a. arbejder med de lande, som er relevante i forhold til studieretningens studieture.

På studieretningen kan du ved hjælp af valgfag opnå 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

 

Tilmeld dig en uddannelse!