For dig der vil lære, hvilke strategiske og økonomiske overvejelser virksomheder gør sig, når de skal lancere nye produkter.
På studieretningen ”Marketing” lærer du blandt meget andet noget om virksomhedens økonomiske rentabilitet, forbrugernes købsadfærd, virksomhedens arbejde med
målgrupper samt reklamens påvirkning af forbrugerne
Formål
Målet med denne studieretning er, at du får indgående viden om virksomhederne og deres rolle i samfundsudviklingen. Hvordan virksomhederne påvirkes af og tilpasser sig ændringerne i den danske og internationale økonomi. Endelig er måden, virksomhederne markedsfører sig over for deres kunder på hjemmemarkedet eller på eksportmarkedet i fokus på denne studieretning.
.
Undervisningen
Helt konkret vil vi se på, hvilke strategiske samt økonomiske overvejelser, virksomhederne gør sig, når de skal lancere nye produkter. Du vil blandt andet lære noget om virksomhedens økonomiske rentabilitet, forbrugernes købsadfærd, virksomhedens arbejde med målgrupper samt reklamens påvirkning af forbrugerne
Fagpakke
Vi har sammensat en fagpakke til studieretningen, som understøtter formålet med, at du opnår indgående viden om virksomhederne og deres rolle i samfundsudviklingen.
I faget Afsætning er fokus på, hvordan danske virksomheder sælger produkter i konkurrence med andre, og hvorfor nogle er særligt succesfulde. Ud over Afsætning skal du også have Virksomhedsøkonomi, hvor du beskæftiger dig med, hvordan virksomhederne styrer deres økonomi.
Hvis du vælger Spansk A som dit 2. fremmedsprog, får du samlet fem fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.
Hvis du vælger Tysk B som dit 2. fremmedsprog, har du mulighed for fx at opgradere Matematik eller Tysk til A-niveau.