For dig der er fuld af gode idéer. Handelsgymnasiets innovationsstudieretning klæder dig på til livet som iværksætter, leder eller projektudvikler.

For dig som gerne vil starte din egen virksomhed, eller for dig som er kreativ og bobler med idéer til nye produkter, produktionsgange eller serviceydelser.

Formål

Målet med denne studieretning er, at du får indgående viden om, hvordan virksomhederne fungerer, og hvordan man arbejder innovativt med at udvikle nye produkter eller serviceydelser. Som en del af forløbet kommer du til at starte din egen virksomhed og gennem arbejdet med den, vil du få udviklet dine iværksætterevner.

Undervisningen

Arbejdet med at udvikle egen virksomhed er centralt i undervisningen på denne linje, og der arbejdes derfor med metoder til idégenerering. For at kunne drive virksomheden til succes arbejdes med forretningsplan, budget og regnskab samt markedsføring. Der er gode muligheder for at deltage i iværksætterkonkurrencer både nationalt og internationalt.

Fagpakke

Vi har sammensat en fagpakke, som understøtter idéen med, at du skal starte din egen virksomhed. I faget innovation arbejder du med at få gode ideer og udvikle dem, så de kan danne grundlag for at stifte en virksomhed og starte en produktion. I faget afsætning er det markedsføring og salg af produktet eller serviceydelsen, du bliver klog på.

På studieretningen skal du vælge mindst et valgfag på A-niveau, og gerne to for at opnå 5 fag på A-niveau, hvilket giver dig en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

Tilmeld dig en uddannelse!