For dig der vil have faglige udfordringer på et højt niveau og drømmer om en international karriere fx med markedsføring af produkter på det globale marked.

For dig der ønsker at bruge og udvikle dine evner inden for økonomi og sprog. 

Formål

Målet med denne studieretning er, at du får indgående viden om, hvordan de internationale økonomiske vilkår påvirker danske virksomheder og samfundsforhold. Dansk økonomi er baseret på, at vi er dygtige til at sælge produkter på et globalt konkurrencepræget marked. Hvordan det foregår, og hvilke krav det stiller til virksomhederne og de ansatte, er noget du bliver klogere på.

Undervisningen

Det helt særlige ved denne studieretning er, at du får mulighed for ved selvsyn at opleve globaliseringen gennem rejseaktiviteterne. Bl.a. får du mulighed for i 2. g. at komme til London, og i 3.g kommer du på studietur til USA med ophold i både New York og Washington. På studieturene vil der være besøg på danske og udenlandske virksomheder, og du vil få kendskab til kulturelle og historiske seværdigheder.

Fagpakke

Vi har sammensat en fagpakke til studieretningen med fokus på, hvordan internationale økonomiske vilkår påvirker danske virksomheder og samfundsforhold. International økonomi A er hhx-uddannelsens svar på samfundsfag på A-niveau. Vi beskæftiger os med, hvordan den danske og den internationale økonomi påvirker forretningsmulighederne for danske virksomheder.

Ud over faget international økonomi skal du også have afsætning, hvor fokus er på, hvordan danske virksomheder udvikler og sælger produkter i konkurrence med andre, samt hvorfor nogle virksomheder er særligt succesfulde. Faget kulturforståelse er oplagt i denne studieretning. Du får faglige teorier og redskaber til bedre at begå dig i udlandet og til at forstå, hvordan markedsføringen skal tilpasses de kulturelle forhold på et bestemt marked.

På studieretningen har du gennem dine valgfag mulighed for at opnå 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

 

Tilmeld dig en uddannelse!