For dig der brænder for et studie i og af bevægelse. Studieretningen ruster dig til at blive fx professionel idrætsudøver, politibetjent, officer, fysioterapeut, sportslæge og meget andet.
Formål
Vi undersøger hvordan kroppen fungerer, og vi arbejder med, hvordan vi kan få den til at yde mere og holde længere.
Undervisningen
Du kommer til at arbejde teoretisk og praktisk med krop og bevægelse, som er studieretningens helt centrale emner. I Teknologi kan du designe produkter rettet mod for eksempel genoptræning eller sportsudstyr. De naturvidenskabelige fag skaI bruges til at forstå mekanismerne bag kroppens funktioner, og hvordan udstyr virker. I Bioteknologi og Idræt bindes studieretningen sammen, og du får mulighed for både at fordybe dig og få sved på panden.
Fagpakke
Studieretningen er den eneste med Idræt B, og sammensat, så fagene understøtter hinanden.
Hvis du tilvælger Matematik A, er du klar til for eksempel medicinstudiet, et ingeniørstudie, samt de fleste andre videregående uddannelser.