Æbleskiver og sikker trafik

Herningsholm Gymnasium havde mandag den 17. december besøg af trafiksikkerhedskampagnen fra Herning Kommune, som har uddelt 800 æbleskiver til eleverne fra kl. 10.30-12.00.

Målgruppen for kampagnen er piger i trafikken, da de ligger skidt i uheldsstatistikkerne.

Kampagnens fokus er: Hvordan gør man sig selv synlig og ser smart ud på samme tid?

Herningsholm Gymnasium har igennem hele december haft en gammel cykel stående, som tre af eleverne løbende har ”pimpet” op.Den 17. januar slutter kampagnen med en konkurrence på Herning Gymnasium, hvor piger kan komme med deres pimpede cykler og konkurrere om mange præmier.