De første 10. klasser dimitteret fra Herningsholm

Fem klasser kunne torsdag den 25. juni fejre dimission

I august 2019 startede fem klasser i 10. klasse på Herningsholm som de første, og torsdag den 25. juni modtog de deres eksamensbeviser.

- Vi fik startet 10. klasse på Herningsholm op med jer med et brag. Tak for det. I har været en fantastisk årgang, og det har været en fornøjelse af samarbejde med jer og følge jeres udvikling. Mange af jer er blevet mere sikre på, at I kan klare en ungdomsuddannelse, sagde leder af 10. klasse, Anna Jakobsen i sin tale til eleverne.
Sammen med eksamensbeviset modtog eleverne en solsikke.
- I får en solsikke, fordi den vender sig mod lyset. Det skal I også gøre. Vend jer mod lyset og fokusér på det, der går godt og gå efter det, der er vigtigt for jer, sagde Anna Jakobsen.