Et andet USA

Onsdag den 25. april havde Herningsholm Erhvervsgymnasium besøg af Brian Bilich, samarbejdskoordinator fra Austin Community College i Texas, der hilste på nye og kommende Amerikafarende-elever. Brian Bilich fortalte bl.a. om sit mål om at nuancere omverdenens opfattelse af USA

Herningsholm Erhvervsgymnasium har siden 2010 samarbejdet med Austin Community College (ACC) om en 14 dages studieopholdsaftale, sådan at eleverne på henholdsvis 3. årgang af Global Tech på htx og 2. årgang på Global Business hhx får muligheden for at komme på et intensivt studieophold på et af USA's største college, Austin Community College.

Amerika under huden

Når de danske elever ankommer til Austin, følger de et specielt skræddersyet program af lige dele undervisning og kulturelle oplevelser. Den står på undervisning på ACC, hvor eleverne i løbet af de 14 dage skal komme op med en konkret ide til forbedring af sociale udfordringer. Men eleverne besøger også en High School, de er på virksomhedsbesøg, prøver at stå i suppekøkken, og så oplever de atmosfæren ved en NBA basketball-kamp med meget mere

-De danske studerende gør et fantastisk arbejde, mens de hos os. Texanere er et meget åbent og snakkesagligt folkefærd, mens I danskere ofte er mere reserverede, når I møder nye mennesker. Men det er fantastisk at se den forandring, der sker med de danske elever i løbet af den tid, de er ovre hos os, siger Brian Billich, der besøgte Danmark for første gang.

Et andet billede

Brian Bilich er også ophavsmand til Global Learning Institute, der har som mål, at samarbejdsaftalerne med blandt andet Herningsholm Erhvervsgymnasium skal udbredes til endnu flere skoler rundt omkring i verden.

-Vi er nok et af de eneste college i Amerika, der har den her form for fast studieopholdsaftaler med udenlandske skoler. 

-Vi vil selvfølgelig gerne vise Austin Community College frem, men vi har også et ønske om at forbedre USA's image i udlandet. Mange udlændinge baserer deres opfattelse af USA på, hvad medierne viser dem, og mediernes billede er ofte forudindtaget og stereotypt. Noget rigtigt er der om fordommene, men vi vil gerne vise de unge mennesker, at USA også er så meget andet, end det medierne normalt viser, siger Brian Billich. 

Næste gang elever fra Herningsholm sætter kurs mod Austin er til næste år i uge fem og seks, hvor 2. årgang på Global Business prøver the American way of life på egen krop.