Gjellerup er klar til Skillsstafetten

Når DM i Skills løber af stablen i Næstved, bliver der ekstra gang i den fredag, hvor DM i skoleskills - Skillsstafetten - for 8. klasser finder sted

Det er Gjellerupskolen, der skal repræsentere de lokale erhvervsskoler med de tre elever, der i efteråret kvalificerede sig. Og Gjellerupskolen melder klar.

Repræsentanter for de lokale erhvervsskoler var fredag den 29. marts på besøg hos 8. b på Gjellerupskolen. Besøget skulle gøre det vindende hold fra SkoleSkills 2018 klar til deres deltagelse i danmarksmesterskaberne for skoleelever, Skills Stafetten, den 5. april under DM i Skills i Næstved. Under besøget var hele klassen klar på at blive udfordret i en tømrerfaglig opgave.

Hele årgangen skal se med hjemmefra via livestream fredag formiddag, når de tre elever skal i kamp.