Vores målsætning er, at alle elever med udgangspunkt i overskriften "Frihed under ansvar" får så god en faglig baggrund som muligt med henblik på videre uddannelse.
Studiekompetence
Gennem tilrettelæggelsen af de faglige forløb og andre aktiviteter arbejder vi systematisk med at træne eleverne i at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.
Eleverne stifter bekendtskab med mange forskellige arbejdsformer – herunder elektroniske og virtuelle. I og omkring fagene arbejder vi med udvikling af elevernes studiekompetencer. Mediateket bliver aktivt anvendt i det arbejde.
Gennem fokus på den enkelte elevs udvikling og aktivitet samt brug af tutorer, mentorer, kontaktlærere og studievejledere øger vi trivslen og minimerer fravær og frafald.
Vi udvikler undervisningsformer og tilrettelæggelse, så eleverne tilbydes det, der har størst effekt. Derudover gennemfører vi evalueringer løbende af undervisningen.
Internationalisering
Internationalisering er en integreret del af uddannelserne hos os. Både på HHX (Herning og Ikast) og på HTX har vi gode traditioner for internationalisering. Alle afdelinger har samarbejdspartnere i udlandet, som deltager i forbindelse med studieture og/eller længere udvekslingsophold.
Virksomhedskontakt
Vi samarbejder tæt med det lokale erhvervsliv og bibringer vores elever en realistisk opfattelse af, hvad det kræver at starte og drive virksomhed. Derfor anvender vi virksomhedsbesøg, gæstelærere og projektarbejde med virksomheder integreret i relevante undervisningsforløb, ligesom deltagelse i Company Programme i Young Enterprise-regi tilbydes til eleverne med den støtte, der er nødvendig for at skabe gode resultater.
Nedenstående afsnit forventes ajourført august/september 2023.
Med nedenstående plan for skolens selvevaluering, fokusområder og opfølgning for 2021-2022 knytter vi ”Lov om gymnasiale uddannelser”, ”Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, ”Fra folkeskole til faglært”, det risikobaserede tilsyn og de understøttende bekendtgørelser sammen med skolens strategiske indsatser og kvalitetsarbejdet ude i hver enkelt afdeling.
Vi sigter mod at have en rød tråd fra lovstof til strategi til ledere, medarbejdere og elever – og feedback tilbage igen.
Herningsholm Erhvervsskole har valgt at have fokus på to områder i perioden til og med 2022: Frafald og Studiemiljø.
Strategisk indsats
| Studiemiljø |
Fokusområde
| Elevernes trivsel og velbefindende |
Ændringsbehov/tiltag
| Resultaterne af gennemførte elevtrivselsundersøgelser (ETU) fra perioden 2019-2022 viser, at der i forhold til elevtrivslen foreligger et potentiale mht. at udvikle såvel skolens trivselsindsats som det faglige læringsmiljø på EUD/EUX og HHX/HTX. Herningsholm ønsker gennem aktiv inddragelse af eleverne og elevrådet først at kortlægge, hvor behovene er og dernæst at gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at forbedre elevernes læringsmiljø og trivsel. Ydermere forventes disse tiltag både at gøre skolen mere attraktiv og dermed øge rekrutteringen samt at have en positiv effekt på udbyttet af undervisningen. Samtidig ser vi arbejdet med dette fokusområde som en forankring af strategien ude i afdelingerne. Dette kan medvirke til en bedre feedback i forhold til strategisporene og dialog i organisationen generelt.
|
Mål 2021 -2022
| Det er målsætningen for EUD/EUX at scoren på Velbefindende øges til 4,4 og at scoren ved Læringsmiljø vil øges til 4,1 ved fremtidige elevtrivselsmålinger (ETU). Det er målsætningen for HHX/HTX at scoren for Læringsmiljø ligger på landsgennemsnittet. Scoren for Social trivsel skal øges til 4,3 mens scoren for Faglige individuel trivsel skal øges til 4 ved fremtidige elevtrivselsmålinger. ETU 2022 skal vise et bedre resultat end ETU 2021 og resultatet vil blive fulgt op af en eventuel revidering af opfølgningsplanen med sigte på at nå målet fremadrettet. |
Opfølgningsplan på skoleniveau
| Kvalitetssystem: Bekendtgørelse om elevråd /UVM’s fokus på inddragelse af elevrådene på skolerne. UVM’s fokus på dannelsesaspekt (her tilgodeset gennem øget elevinddragelse som en styrkelse af demokratisering og dermed dannelse hos eleverne) Operationelt mål: Kortlægning af hvilke faktorer, der bør have fokus i arbejdet for en bedre trivsel og fagligt studiemiljø. Drøftelser og handleplaner afdelingsvis. Der kan gennemføres opfølgende lokale undersøgelser af trivsel og læringsmiljø vha. spørgeskema til skolens elever, hvis der viser sig specifikke behov for det i opfølgningsarbejdet. Aktiv dialog med eleverne både i direkte dialog i afdelingerne og via elevrådene prioriteres. Herigennem understøtter skolen elevrådsarbejdet. Strategiske indsatser på skolen i øvrigt flugter med denne opfølgningsplan og forpligter de enkelte afdelinger på udvalgte mål.
Tidsplan: Undersøgelse/kortlægning af hvor og hvordan trivsel og læringsmiljø kan bedres: 1. halvår af 2021 Drøftelse af resultater sammen med elevråd og sammen udstikke indsatsområder + afholdelse af workshop: 2021 medio Opfølgning på resultaterne af ETU 2021: 2022 primo Tilpasse aktiviteter og opfølgningsplan: 2022 primo
Ansvar:
Direktion |
Opfølgningsplan på afdelingsniveau | Kvalitetssystem: Inspirationsmaterialer fra DCUM mv.
Operationelt mål: Hvordan styrkes elevinddragelsen konkret i afdelingen/uddannelsen? Hvordan arbejder afdelingerne med læringsmiljø og trivsel: Hvilke fokusområder og aktiviteter har de enkelte afdelinger? Hvorfor? – hvilke antagelser ligger bag valget af indsatser.
Tidsplan: Løbende opfølgning kvartalsvis.
Ansvar:
Uddannelsesledere og elevrådene i samarbejde med den øverste ledelse. |
Strategisk indsats
| Frafald på EUD og gymnasierne |
Fokusområde
| Frafaldet på EUD og gymnasierne skal mindskes |
Ændringsbehov/tiltag
| Vi kan iagttage et øget frafald blandt eleverne. Dette frafald skal reduceres gennem et øget fokus på de frafaldstruede elever. |
Mål 2021-2022
| Frafald skal max. være på 10% på skolen som helhed. |
Opfølgningsplan på skoleniveau
| Kvalitetssystem: Bekendtgørelse om frafald Bekendtgørelse om fravær Aftalens fokus på fravær.
Operationelt mål: Administrativ og organisatorisk styrkelse i forhold til at håndtere skolens fravær og frafald. Synliggørelse af fravær gennem LUDUS, samt månedsvis afrapportering af fraværsstal til ledelse og STIL. Månedsvis afrapportering af frafald til ledelse. Der tages hånd om de frafaldstruede elever gennem målrettet og understøttende vejledning – også i mestring af hverdagen. Praktikpladser: opnåelse af måltal for EUD-aftaler Bedre koordinering af skolens administrative støttefunktioner samt med virksomheder og andre samarbejdspartnere omkring eleverne
Tidsplan: 2022 medio
Ansvar: Direktion |
Opfølgningsplan på afdelingsniveau | Kvalitetssystem: Skolens kvalitetssystem
Operationelt mål: Hvordan reduceres frafaldet konkret i afdelingen/uddannelsen? Hvordan arbejder afdelingerne med frafald og fravær: Hvilke fokusområder og aktiviteter har de enkelte afdelinger? Hvad siger frafald- og fraværstallene hver måned? Resultaterne drøftes i afdelingerne og i Vejledningen.
Tidsplan: Løbende opfølgning hvert kvartal. Ansvar:
Uddannelsesledere og kvalitetschef
|
Hvert år gennemfører Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier trivselsundersøgelser (ETU) blandt eleverne.
Trivsel giver bedre forudsætninger for læring og er en forudsætning for, at veluddannede unge kommer i videreuddannelse eller i job efter endt uddannelse.
Måling og vurdering af, hvad der driver trivslen i det daglige liv på skolen, er et vigtigt skridt på vejen til at skabe tilfredse elever. Målet er at skabe de rammer, der efterspørges, for derigennem at gøre skolen til et attraktivt sted at uddanne sig nu og i fremtiden.
Målet er motiverende og indbydende læringsmæssige rammer, så Herningsholm er et attraktivt sted at uddanne sig.
Se den seneste elevtrivselsundersøgelse for HHX/HTX 2022 (PDF)
Her kan du finde handlingsplan for intern evaluering på Herningsholm Erhvervsgymnasium.
De lovmæssige krav
Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
- Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
- Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer.
- Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
- forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Identifikation og kortlægning
Undervisningsmiljøvurderingen, der gennemfører hvert 3. år, understøttes af den årlige elevtrivselsundersøgelse. Derudover gennemfører HHX/HTX og EUD/EUX løbende undervisningsevalueringer på holdniveau.
Beskrivelse og vurdering
På baggrund af undersøgelsernes resultater inddrages eleverne og underviserne (For eksempel gennem gruppeinterview, elevråd og arbejdsmiljøgrupperne). Sammen med uddannelseschefer – og ledere udvælges en række fokusområder til forbedringer i det kommende år. Skolens afdelinger arbejder således generelt for at styrke miljøet og udviklingen i uddannelserne ved, at der tages fat på de ønsker eller problemer, som mange elever peger på.
Handlingsplan
Disse fokusområder indarbejdes i uddannelsesområdes handlingsplaner.
Af handlingsplanen fremgår i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, samt en konkretisering af hvilke problemer det drejer sig om, hvordan de bliver løst, tidshorisont samt de ansvarlige for gennemførelse af løsningen.
Opfølgning
En del af ovenstående handlingsplan er en vurdering af hvordan og hvornår man har tænkt sig at følge op på handlingsplanen. Sigtet er at kunne vurdere om tiltagene har haft den ønskede effekt.

Undervisningsmiljøvurdering 2021
Grundlaget for vurderingen
Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering i de gymnasiale uddannelser.
Indarbejdet i systemet er de kvalitetssikringselementer, der fremgår af bekendtgørelse om HHX og HTX.
Køreplaner
Der er udarbejdet køreplaner for henholdsvis HHX Herning, HHX Ikast og HTX.
Uddannelseslederen er ansvarlig for, at køreplanerne er ajourførte i overensstemmelse med den valgte model for afviklingen af undervisningen.
Dokumentation for køreplanernes overholdelse og gennemførelse findes hos rektor, uddannelsesleder og i kvalitetsafdelingen.
Køreplaner for HHX og HTX
Køreplan 1 | Overgang fra grundskole |
Køreplan 2 | Uddannelsens formål |
Køreplan 3 | Den faglige progression |
Køreplan 4 | De videregående uddannelser |
Køreplan 5 | Lærernes kvalifikationer |
Køreplan 6 | Nøgleområde 1 |
Køreplan 7 | Nøgleområde 2 |
Se nøgletal for HHX og HTX (PDF)
Søg efter Herningsholms nøgletal på Undervisningsministeriets hjemmeside.