
Åbent hus: Campus Ikast
Besøg Handelsgymnasiet Ikast-Brande og erhvervsuddannelserne på Bøgildvej lørdag den 24. januar kl. 10-12.
Hør om HHX, mediegrafiker, it-supporter og datatekniker med speciale i infrastruktur eller cybersikkerhed.
Dato og klokkeslæt: Lørdag 24. januar kl. 10-12
Adresse: Bøgildvej 12, 7430 Ikast
Dét kan du besøge i Ikast

HHX Ikast
Handelsgymnasiet Ikast-Brande er for dig, der er til handel, marketing, samfund, økonomi, og fællesskab. Hør om vores 5 studieretninger, hils på elever og undervisere og få en rundvisning til åbent hus.

Nyhed: Cybersikkerhed
Det spritnye datatekniker-speciale i cybersikkerhed gør dig til ekspert i at passe på data og undgå hackerangreb. Hør om uddannelsen både på Bøgildvej og i Herning.

Mediegrafiker
Besøg mediegrafikeren, hvis du vil kombinere kunst og teknologi og slippe din kreativitet løs på trykte og digitale medier.

It-supporter
Bliv den, der hjælper, når teknikken driller. Kig forbi it-supporterne og hør om uddannelsen, der gør dig uundværlig i enhver virksomhed.

Datatekniker - Infrastruktur
Besøg datateknikerne og hør om specialet infrastruktur. Det er den vej, du skal gå, hvis du vil forbinde mennesker og systemer.
Spørg eleverne
Til åbent hus er der rundvisning, popcorn og varm kakao, og du kan møde nogle af de elever, der allerede går på Herningsholm. Spørg dem om alt. De ved, hvordan det er at vælge uddannelse – og de kender alle de bedste steder på skolen.

Kan du ikke komme til åbent hus?
Du er altid velkommen til at komme på besøg på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Hvis du ikke kan komme til åbent hus, kan du altid lave en aftale med en studievejleder om at komme på besøg en dag, der passer dig.
På Handelsgymnasiet Ikast-Brande og HHX og HTX i Herning kan du besøge gymnasierne til infoaftener.
Ring og aftal et besøg eller møde med en vejleder på tlf. 7213 4500.