Studiehåndbogen for EUD og EUX

Studiehåndbogen samler det vigtigste, du skal vide som elev på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier (EUD/EUX). Du finder praktisk info om hverdagen og hjælp til, hvordan du handler i særlige situationer.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier – et fællesskab med plads til alle

Vi sætter pris på din tillid og er stolte af, at du har valgt Herningsholm. Vi glæder os til at lære dig at kende og til at støtte dig på din uddannelsesrejse. Vores mål er, at du får en god og lærerig tid på skolen, hvor du trives, udvikler dig og kommer godt igennem både grundforløb og lære-/elevtid.

Skolestart og ferier

Her kan du se datoer for skolestart, feriedage og afslutning.

Kalenderen gælder KUN for grundforløbene på EUD og EUX.

Har du en uddannelsesaftale?

Feriekalenderen viser, hvornår du har fri fra undervisningen på skolen.

Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal du aftale med virksomheden, om du holder ferie eller arbejder i de perioder, hvor skolen har fri på hverdage (ikke helligdage).

Fravær

Der er mødepligt til al undervisning og til de studieaktiviteter, du bliver indkaldt til. Hvis du ikke kan deltage, skal du give skolen besked.

Hvis du bliver syg, skal du registrere din fraværsmelding i MEA app inden kl. 9.00 på første sygedag og alle efterfølgende sygedage.

Andet fravær skal også registreres i MEA app i god tid, inden fraværet begynder.

Læs mere om fravær i skolens studie- og ordensreglement.

Læreplads

Det er en stor del af din uddannelse at være i lære, og det er helt naturligt at have mange spørgsmål til det. 

Vi har samlet en guide til dig, hvor du blandt andet kan finde svar på:

  • Hvordan får jeg en læreplads/elevplads?
  • Får jeg løn i skoleoplæring?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg har problemer med min læreplads?

Opret en profil på laerepladsen.dk og se, hvilke virksomheder der er godkendt til lærlinge i dit område.

Økonomi og transport

Tilskud til transport

Du kan få billig transport, hvis du går på grundforløb eller ikke har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Læs mere om Ungdomskort på ungdomskort.dk.

Skolehjem

Når du tager en erhvervsuddannelse på Herningsholm og har langt til skole, har du mulighed for at bo på skolehjemmet.

Læs om betingelser og regler her.

SPS - Specialpædagogisk støtte

Hvis du har en funktionsnedsættelse, kan du få specialpædagogisk støtte (SPS), mens du går på uddannelsen. Det kan fx være, hvis du har:

  • Ordblindhed
  • Psykiske vanskeligheder (fx angst eller ADHD)
  • Et fysisk handicap.

SPS skal hjælpe dig med at gennemføre din uddannelse på lige fod med andre elever. Læs mere om SPS her.

Kantiner

På Herningsholm har vi tre kantiner, hvor du kan købe dagens varme ret samt kolde og lune retter.

Vi bestræber os på at tilbyde et varieret udvalg af sunde mad- og drikkevarer til både elever og ansatte, og vi udvikler løbende vores kantinetilbud.

Åbningstider

Den gode Herningsholm-elev

Vi er mange mennesker samlet på skolen og vores adfærd betydning for fællesskabet. Derfor har vi fælles rammer, som skal sikre trivsel, tryghed og et respektfuldt studiemiljø, hvor alle kan lære mest muligt.

Vi giver dig undervisning på højt fagligt niveau, og til gengæld forventer vi, at du møder til tiden, deltager aktivt og afleverer dine opgaver, når du skal. På den måde får vi sammen skabt en god skolegang med plads til både udvikling og fællesskab.

Studie- og ordensreglementet sætter rammerne for, hvordan vi er over for hinanden på skolen – elever, undervisere, personale og gæster. Her kan du også se, hvad vi forventer af dig i undervisningen.

Adfærd og ansvar

Prøver og eksamen

Specifik information om den enkelte eksamen i dine fag finder du i den lokale uddannelsesplan  for din uddannelse.

Den generelle information om eksamen på EUD og EUX finder du nedenfor.

Sanktioner

Der vil altid være tale om en individuel vurdering, og skolen bestræber sig på, at der er et rimeligt forhold mellem overtrædelse og sanktion. Skolen tilstræber dialog med de involverede parter, inden der træffes afgørelse om en sanktion.

Overtrædelse af skolens studie- og ordensregler kan medføre sanktioner afhængigt af overtrædelsens omfang og karakter, fx indkaldelse til samtale, mundtlig eller skriftlig advarsel, midlertidig hjemsendelse, udelukkelse fra undervisningen eller andre relevante foranstaltninger. Sanktioner i forbindelse med prøver og eksamen sker i overensstemmelse med gældende prøveregler.

Skolen vil som udgangspunkt gøre dig opmærksom på mulige konsekvenser, så du har mulighed for at rette op. I særligt alvorlige tilfælde eller ved gentagelser kan sanktion dog iværksættes uden forudgående advarsel.

Sanktioner kan fx være:

·       Mundtlig advarsel

·       Skriftlig advarsel

·       Midlertidig hjemsendelse

·       Indkaldelse til fornyet skoleophold

·       Udelukkelse fra undervisningen

·       Overflytning til anden skole eller kombinationer heraf.

I særligt alvorlige tilfælde kan sanktionen medføre bortvisning/udskrivning. Dette kan få betydning for din SU.

Hvis du har en uddannelsesaftale

Afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole træffes efter forhandling med oplæringsvirksomheden, og virksomheden underrettes. 

Inden der træffes afgørelse om sanktion, bliver du partshørt. Afgørelser gives skriftligt og begrundet med klagevejledning, når der er tale om en afgørelse.

Klagevejledninger

Vi gør vores bedste for, at du og andre med tilknytning til Herningsholm får en god oplevelse og en fair behandling. Hvis du er utilfreds med et forhold eller en afgørelse, kan du læse her, hvordan du går videre. Når du har sendt en klage til skolen, får du en kvittering for modtagelsen.

Eksempler på klagesager

Elevindflydelse og elevdemokrati

Elevråd på erhvervsuddannelserne

Elevrådet er elevernes fælles stemme på skolen. Her kan du være med til at få indflydelse på hverdagen, trivsel og studiemiljø – og samtidig få erfaring med demokrati i praksis.

Du kan engagere dig, hvis du har lyst til at arbejde for fællesskabet og komme med idéer og forslag til forbedringer på skolen.

Mediateket

På Herningsholm har vi vores eget mediatek/bibliotek, hvor du kan låne bøger, film og brætspil. Du kan også få hjælp til at finde, vælge og vurdere materialer, som du skal bruge til løsning af faglige opgaver. 

På Mediateket finder du:

  • Den nyeste litteratur inden for skolens fagområder
  • Abonnementer på forskellige databaser og videnressourcer, som er relevante for undervisningen.

Mediateket er for alle elever og ansatte på Herningsholm.

Der er er en afdeling i både Herning og Ikast.

Har du spørgsmål til studievejlederen?

Du kan kontakte studievejlederen for din uddannelse, hvis du har spørgsmål om alt fra SU til oplæring, løn og lignende.

Vejledningscentret for EUD- og EUX-uddannelserne ligger i bygning 5 på Lillelundvej 21, 7400 Herning.

Studievejlederne kan træffes enkelte dage på uddannelsen samt i Vejledningscentret. Det er altid muligt at kontakte studievejlederen for din uddannelse direkte på enten telefon eller mail og aftale en tid til en personlig samtale.

Vejledningscentret har åbent mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.