For dig, der vil blive klogere på finansverdenen og aktiemarkedet eller bare er vild med tal og økonomi.

Formål

På Finans får du solid viden om virksomheder, økonomi og deres rolle i samfundet – viden, som du kan bruge både i din fremtidige karriere og i din privatøkonomi.


Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger. Du lærer blandt andet at vurdere investeringer og beregne deres økonomiske konsekvenser.

Når det er muligt, samarbejder vi med det lokale erhvervsliv gennem besøg hos fx. banker og revisorer.

Studieture til nogle af verdens store finansbyer giver dig indsigt i finans,
kultur og historie gennem blandt andet virksomhedsbesøg, rundvisninger og faglige oplæg.

Undervisningen

Studieretningen kombinerer Virksomhedsøkonomi og Matematik med fag
som Engelsk, International økonomi og Afsætning med fokus på finansielle markeder.

Du arbejder med regnskabsanalyse, virksomhedsudvikling og økonomiske beslutninger. Du får Finansiering på B-niveau, som giver dig indsigt i investeringer, værdipapirer og finansiering af virksomheder.

I Virksomhedsøkonomi kommer du til at se på virksomheders regnskaber, og du kommer til at analysere virksomhedens mulighed for øget overskud.

I Matematik arbejdes der især med de dele af matematikken, som er mest brugt inden for samfundsvidenskab og økonomi. Med matematik på A-niveau får du åbnet døren til ekstra mange videregående uddannelser.

Herningsholm er et af få gymnasier, hvor finansiering kan vælges på B-niveau. I faget kommer du bl.a. i dybden med privates investeringer i aktier og andre værdipapirer. Du lærer også om fx virksomheders investeringer i maskiner samt finansieringen heraf.

Fakta