For dig, der søger høj faglighed og sigter mod at arbejde eller studere i udlandet.

Formål

På Global Business lærer du om internationale virksomheder, økonomi og handel mellem lande.

Du har Afsætning og International Økonomi på højt niveau og i fagene arbejder du med, hvordan virksomheder markedsfører deres produkter, og hvordan globale begivenheder påvirker Danmark.

Global Business giver dig mulighed for at afslutte uddannelsen med op til fem fag på A-niveau. Det giver dig endnu flere muligheder efter gymnasiet.

Fællesskab

I løbet af de tre år kommer du fx på studieture til København, Tyskland, Nordamerika og Asien.

Her besøger du virksomheder, oplever nye kulturer og bruger dine sprogfærdigheder i praksis.

På Global Business er fællesskabet stærkt, og de mange studieture giver masser af oplevelser, som bringer klassen tættere sammen.

Undervisning og fag

Studieretningsfagene er International økonomi A og Afsætning A.

 

  • Faget International økonomi fokuserer både på danske og udenlandske politiske og økonomiske forhold. Du kommer her til at arbejde med både USA og Asiens rolle i verdensøkonomien og i diverse internationale organisationer.
  • I Afsætning kommer du bl.a. til at analysere målgrupper og lægge markedsføringsstrategier, og du kommer til at arbejde med afsætning på både det nationale og internationale marked, hvor vi bl.a. arbejder med de lande, som er relevante i forhold til studieretningens studieture.

 

Andre fag

  • I Engelsk kommer du ligeledes ind på amerikansk og britisk kultur, litteratur, erhvervs- og samfundsforhold samt forhold i den engelsksprogede verden.
  • I faget Historie har vi et udvidet fokus på USA's og Vietnams historie. 

Fakta