For dig, der har idéer, ambitioner og lyst til at skabe noget selv.

Formål

På Innovation lærer du, hvordan virksomheder udvikler nye produkter, services og løsninger. Du arbejder kreativt med idéudvikling og får erfaring med at gøre gode idéer til virkelighed.

På denne studieretning får du en unik mulighed for i et stærkt fællesskab at udfolde store faglige ambitioner og på sigt drive det vidt som fx iværksætter, leder eller projektudvikler.

Du får indgående viden om, hvordan virksomheder fungerer, og hvordan man bruger innovation til at skabe merværdi og udmanøvrere sine konkurrenter. Det kan kun ske ved, at du bruger og udbygger din viden ude i virkeligheden, og du kommer derfor på andet år til at starte og drive din egen elevvirksomhed.

Undervisning og fag

På 2. år starter og driver du en elevvirksomhed sammen med dine klassekammerater. Her prøver du kræfter med alt fra
idéudvikling og markedsføring til salg og økonomi.

Arbejdet med at udvikle egen elevvirksomhed er centralt i undervisningen. For at kunne drive din virksomhed til succes arbejdes med kreativitet, forretningsmodeller, virksomhedsøkonomi samt markedsføring.

Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige udfordringer fra erhvervslivet, og du lærer, hvordan virksomheder skaber
værdi, udvikler nye muligheder og skiller sig ud fra konkurrenterne.

I faget Innovation arbejder du med at forstå og udvikle muligheder for derefter at udnytte dem til at skabe værdi igennem etablering af 
egen virksomhed. 

I faget Afsætning er det fx værktøjerne til markedsanalyse, markedsføring og salg af produktet eller serviceydelsen, du bliver klog på. 

At drive succesfuld virksomhed kræver omhyggelig økonomisk styring.  I faget Virksomhedsøkonomi får du et grundigt kendskab til træning i metoder og modeller.

Konkurrencer

Konkurrencer er en vigtig del af studieretningen.
Her får du mulighed for at præsentere dine idéer for dommere fra erhvervslivet, og de dygtigste elever kan kvalificere sig til at deltage i internationale konkurrencer.

Vores elever vinder mange faglige konkurrencer – bl.a. har Herningsholmere vundet europamesterskabernes særpris for bedste innovative forretningskoncept fire gange på ni år samt verdensmesterskabet i entreprenørskab (Company Programme).

På Innovation bliver du en del af et ambitiøst fællesskab, hvor I samarbejder om projekter, udvikler idéer og lærer sammen..

Fakta