LUP for GF1 - Bygge og Bo
Her på siden findes den lokale undervisningsplan (LUP) for fagretningen Bygge og Bo Grundforløb 1.
Overordnet om Herningsholm
Dette er den lokale undervisningsplan for GF1 - Bygge og Bo.
På Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier udbydes grundforløb 1 Bygge og Bo som en fælles indgang til fagretningerne:
- Bygge- og Anlægsstruktør samt brolægger
- Murer
- Tømrer
- Maskin-, bygnings- samt møbelsnedker
Hvis du vil vide mere om Herningsholm generelt, kan du følge dette link.
Undervisningsplanen er udarbejdet i august 2026 og vil blive revideret årligt.
Nyttige links
Formål og opdeling for uddannelsen
Formål og opdeling for uddannelsen
Grundforløb 1 Bygge og Bo har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning samt mulighed for firma forlagt praktik dage får indblik i, hvad det indebærer at uddannelse sig som.
- Murer
- Snedker
- Tømrere
- Struktør
Gennem undervisningen får eleverne desuden kendskab til en lang række af faktorer, som har indflydelse på deres uddannelse og personlige udvikling.
Vi vægter, at eleverne har mulighed for at skabe begyndende relationer til det ønskede fag. Derfor har vi på GF1 praktikdage, hvor eleverne får mulighed for at komme ud og opleve hverdagen ude på byggepladserne samt værkstederne.
Grundforløb 1 undervises i følgende fag:
- Erhvervsfag 1: 2 uger
- Erhvervsfag 2: 4 uger
- Erhvervsfag 3: 6 uger
- Grundfag: 4 uger
- EUD: Dansk (hæves et niveau over deres folkeskoleeksamen) samt Samfundsfag (F- niveau)
- EUX: Dansk- Engelsk- Samfundsfag alle på C- niveau
- Valgfag: 4 uger
I det omfang det er relevant og muligt, indgår dansk og samfundsfag i den praktiske undervisning.
En del af undervisningen kan være med ”gæstelærer”, hvor dette er relevant. Dette kan være Sikker trafik, fagforeninger, Politi og andet.
Undervisningen består både af teori og praktisk arbejde, ligesom der indgår praktikdage, hvor eleverne har mulighed for at fordybe sig i den branche, som de gerne vil uddanne sig inden for.
Grundforløb 1 - opbygning
Tilgang til undervisningen
På fagretningen Bygge og Bo GF1 vægtes både den faglige og personlige dannelse af vores elever højt. Eleverne skal opleve et trygt miljø, hvor der er plads til at lave fejl, således de kan lære af disse og blive den bedste udgave af sig selv. Det er vigtigt for os at skabe et godt ungdomsmiljø, hvor der er grobund for dannelse og faglig fordybelse.
Det er vigtigt for alle undervisere på GF1 Bygge og Bo at have en anerkendende tilgang til eleverne og møde dem i øjenhøjde for derved at skabe relationer og de bedste forudsætninger for læring og personlig dannelse.
I undervisningen kan man forvente at for indblik i byggeplads / værkstedskultur inden for de forskellige fagretninger som indgår i Bygge og Bo.
Vi har samtidigt rigtig gode erfaringer med firmaforlagte praktik forløb som ofte kan give mulighed for en fremtidig læreplads.
Hvad kan eleven forvente?
Når eleven starter på GF1 Bygge og Bo, vil der være mulighed for at afprøve uddannelserne.
Snedker, Tømrere, Murer og Struktør
Eleverne bliver inddelt i 4 hold og starter så i hvert deres værksted. Hvorefter de så i løbet af de 20 uger bytter værksted 3 gange så de til slut af forløbet har været i alle 4 faggrupper.
Derved får eleven en indblik i de forskellige uddannelsers arbejdsopgave og muligheder så de derved kan gøre sig nogle overvejelser over deres videre uddannelse på GF2.
Undervisningen vi tage udgangspunkt i erhvervsfag 1, 2 og 3
Grundfag
Samfundsfag F-niveau:
I dette fag opnår eleven kompetencer, som gør det muligt at at deltage aktivt, ansvarligt og handlekraftigt i et demokratisk samfund i den komplekse og foranderlige verden, vi er en del af.
Der arbejdes med arbejdsmarkedsforhold, politik og sociologi.
Faget er ikke et eksamensfag, men afsluttes med en standpunktskarakter afgivet efter 7- trins skalaen.
Indhold og forløb i grundfag
Forløbsoversigt og vejledende tidsfordeling
Undervisningen organiseres i nedenstående temaer. Tidsfordelingen er vejledende og kan justeres efter elevgruppens forudsætninger, tværfaglige aktiviteter og den øvrige planlægning på fagretningen. Det samlede omfang skal fortsat være 72 lektioner.
Tema Lek. Centralt indhold Primære mål
1. Mig, uddannelsen og lærepladsen 14 Jobannonce, virksomhed, CV, ansøgning, personlige styrker, konkrete eksempler og elevatortale. K1-K5, L 1-L3, FR1-FR4
2. Dansk i uddannelse og erhverv 6 Introduktion, faglig screening, læseformål, læsestrategier, fagsprog og kommunikationssituationer. K1, K2, KS, L 1, L3
3. Kommunikation og sikkerhed på byggepladsen 10 Intern/ekstern kommunikation, instruktioner, arbejdsmiijøtekster, faglig mundtlighed, modtager og sproglige normer. K1-K5, L 1-L3, FR1-FR4
4. Nyheder, medier og byggeri 12 Nyhedsgenrer, vinkling, kilder, argumentation, reklame, kampagne, sociale medier og kritisk informationssøgning. K1, K3-K5, L 1-L3, F1-F2, FR 1-FR4
5. Hvem bliver man i byggebranchen? 14 Tværfagligt forløb med samfundsfag om identitet, socialisering, normer, roller, fællesskab, gruppepres og arbejdskultur. K1-K5, L 1-L3, F1-F2, FR1-FR4
6. Fremtidens byggeri 8 Bæredygtighed, genbrug, arbejdsmiijø eller ny teknologi formidlet i en mundtlig eller multimodal præsentation. K1-K3, L 1-L3, F2, FR1-FR4
7. Portfolio, evaluering og prøveforberedelse 8 Udvælgelse og bearbejdning af portfolio, træning i ukendt tekst/opgave, præsentation og faglig dialog. Alle mål
I alt 72
7. Tværfagligt forløb med samfundsfag
Hvem bliver man i byggebranchen?
Dansk og samfundsfag gennemfører et tværfagligt forløb om, hvordan familie, venner, skole og kulturen i byggebranchen kan påvirke den person og fagperson, man bliver. Forløbet skal tydeliggøre de to fags forskellige metoder og samtidig give eleverne mulighed for at anvende begreber og viden i en fælles problemstilling.
Element Beskrivelse
Problemstilling: Hvordan påvirker socialisering, normer, roller, fællesskaber og arbejdspladskultur unges identitet og muligheder i byggebranchen?
Samfundsfagligt fokus: Identitet, socialisering, normer og roller, fællesskab, social arv, gruppepres og arbejdspladskultur.
Danskfagligt fokus: Analyse af sagtekst, fiktion eller dokumentar; afsender, modtager, vinkel, sprog og virkemidler; informationssøgning; faglig fremstilling og mundtlig formidling.
Mulige tekster: Dokumentar eller kortfilm om lærlingeliv, aktuelle artikler om arbejdskultur og lærlinge, virksomheds- og fagforeningsmateriale samt relevante fiktions- eller medietekster.
Obligatorisk produkt: En individuel skriftlig og eventuelt multimodal fagtekst, fx en artikel, reportage eller kort faglig rapport, som anvender stof og begreber fra både dansk og samfundsfag.
Dokumentation: Produktet indgår i arbejdsportfolioen og opfylder fag bilagets krav om mindst en skriftlig opgave på tværs af dansk og et eller flere andre fag.
Eleverne bedømmes særskilt i de to fag. I dansk vurderes kommunikation, læsning, tekstanalyse, genre, målgruppe, sproglig fremstilling og anvendelse af repræsentationsformer. I samfundsfag vurderes anvendelsen af fagets begreber, viden og metoder efter samfundsfagets mål.
Bedømmelsesgrundlag i grundfag
14.2 Bedømmelsesgrundlag 7
Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige besvarelse af den stillede opgave, præsentationen af portfolioen og den efterfølgende faglige dialog med eksaminator. Der bedømmes på det, eleven dokumenterer under eksaminationen.
14.3 Bedømmelseskriterier på E-niveau
I bedømmelsen lægges der vægt på, at eleven:
1 Anvender viden om kommunikationsmetoder og fortolkning både alment og erhvervsfagligt.
2 Demonstrerer en klar og enkel struktur i sin fremlæggelse.
3 Kommunikerer og formulerer sig i et grammatisk korrekt sprog og i et sprog, som passer til situationen.
4 Refererer indhold i læst tekst korrekt.
5 Viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster.
Der foretages en samlet bedømmelse i forhold til fagets væsentlige mål. En enkelt svaghed kan derfor opvejes af styrker i andre dele af præstationen, når den samlede målopfyldelse vurderes.
Afsluttende standpunktsbedømmelse
Når undervisningen er afsluttet, gives en standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren udtrykker elevens aktuelle standpunkt i forhold til de faglige mål på E-niveau og gives som en samlet vurdering af elevens dokumentation og øvrige præstationer. Karakteren er ikke et matematisk gennemsnit af delkarakterer.
Ved den samlede vurdering lægges der vægt på, at eleven kan:
1 Kommunikere hensigtsmæssigt og anvende viden om kommunikationsmetoder i både almene og erhvervsfaglige sammenhænge.
2 Læse og referere relevant indhold korrekt samt anvende passende læsestrategier.
3 Analysere fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster på et niveau, der svarer til E-niveau.
4 Fremstille forståelige og forholdsvis korrekte mundtlige, skriftlige og multi modale tekster til en bestemt genre, modtager og situation.
5 Arbejde med feedback og indgå i faglig dialog om egne og andres produkter.
Eksamen i grundfag
14. Prøveform B: lodtrækning af spørgsmål
Hvis dansk udtrækkes til prøve, anvendes prøveform B. Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens præsentationsportfolio og en ukendt opgave. Prøvens samlede grundlag skal dække de væsentlige faglige
mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Element Lokal beskrivelse
Udtræk Eleven orienteres efter Herningsholms gældende regler for udtræk af grundfag.
Forberedelse Den ukendte opgave trækkes umiddelbart før en forberedelsestid på op til 60 minutter.
Eksamination Cirka 30 minutter inklusive votering.
Del 1 Elevens præsentation af løsningen på den ukendte opgave efterfulgt af faglig samtale.
Del 2 Elevens præsentation af udvalgt materiale fra præsentationsportfolioen efterfulgt af uddybende spørgsmål.
Prøven gennemføres på dansk.
Hjælpemidler Som udgangspunkt må eleven anvende skriftlige, trykte og elektroniske hjælpemidler, der har været anvendt i undervisningen. Kommunikation med andre er ikke tilladt. Generativ Al og internetadgang følger Herningsholms gældende prøveinstruks.
Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen ud fra en helhedsvurdering af den mundtlige præstation.
14.1 Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget er elevens besvarelse af den ukendte opgave samt elevens præsentationsportfolio. De ukendte opgaver og en fortegnelse over teksterne i den enkelte elevs præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøven.
Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige besvarelse af den stillede opgave, præsentationen af portfolioen og den efterfølgende faglige dialog med eksaminator. Der bedømmes på det, eleven dokumenterer under eksaminationen.
Planlagt fagligt indhold
Eksempler på konkret stof:
Undervisningen kan f.eks. inddrage:
1 Dokumentaren eller kortdokumentaren "Bare en lortelærling" som afsæt for arbejde med lærlingeliv, arbejdspladskultur, sprog og identitet.
2 Aktuelle nyheds- og baggrundsartikler om lærlinge, arbejdsmiljø, mangel på faglært arbejdskraft, boligbyggeri og grøn omstilling.
3 Kampagner, vejledninger og korte film fra Arbejdstilsynet, BFA Bygge & Anlæg eller relevante brancheorganisationer.
4 Autentiske jobannoncer, virksomhedsprofiler og kommunikation fra lokale eller regionale byggevirksomheder.
5 En nyere novelle som f.eks. Læreplads af Kim Fupz Aakeson eller kortfilm om arbejde, uddannelsesvalg, social baggrund, identitet eller fællesskab, valgt i forhold til den konkrete elevgruppe.
Prøver og eksamen
Her kan der læses mere om afholdelse af prøver og eksamen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Særlige Vilkår
Skolen stiller særlige prøvevilkår til rådighed for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (f. eks. ordblindhed, ADHD, autisme mv.), for elever med tilsvarende vanskeligheder samt for elever med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse elever sidestilles med øvrige i prøvesituationen. Det kan f. eks være dispensation til brug af særlige hjælpemidler/ekstra tid mv.
Elever kan ikke blive fritaget for prøver eller eksaminer.
Eleven ansøger om særlige prøvevilkår via SDBF, så 14 dage før eksamen, blanketten sendes herefter videre til elevens underviser som tager stilling til hvilke særlige prøvevilkår eleven kan tilbydes, afsluttende sendes blanketten til skolens eksamensansvarlige som behandler ansøgningen.
Særlige prøvevilkår må ikke ændre prøvens faglige niveau eller mål.
