Her på siden findes den lokale undervisningsplan (LUP) for Grundforløb 2 på data- og kommunikationsuddannelsen.

Overordnet om Herningsholm

Dette er den lokale undervisningsplan for GF2 på data- og kommunikationsuddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. 

LUP for GF1 og hovedforløbene beskrives i særskilte planer. 

Hvis du vil vide mere om Herningsholm generelt, kan du følge dette link.

Undervisningsplanen er udarbejdet i august 2026 og vil blive revideret årligt. 

Nyttige links

Formål og opdeling for uddannelsen

Undervisningen er organiseret i projekter af varierende længde, hvor fokus er på kollaborativ læring. Vi skaber et læringsfællesskab, der bygger på vidensdeling, kommunikation, udvikling og samarbejde. Projekternes rammer er overordnet fastlagt, men det er den dynamiske udviklingsproces, som eleverne gennemgår, der udgør kernen. Projektarbejdet foregår både i grupper og individuelt og er primært baseret på det induktive princip. Dette tilskynder eleverne til at arbejde engageret, nysgerrigt, selvstændigt og problemløsende.

Formålet med projektarbejdet er at styrke elevernes fagidentitet og evne til at generalisere og anvende det lærte i nye, praktiske sammenhænge. Arbejdet udføres i holdfællesskaber, hvor der skabes plads til refleksion og fordybelse.

Grundforløb 2 - opbygning

Tilgang til undervisningen

Vi arbejder målrettet med individuel differentiering og fastsættelse af personlige mål, når det er nødvendigt. Vores ambition er at imødekomme både elever, der har brug for ekstra støtte, og dem, der søger større udfordringer. Differentiering sker blandt andet gennem nøje planlægning af opgaver og aktiviteter på forskellige niveauer. Gruppearbejde er en central metode i denne proces, hvor vi enten opdeler eleverne efter niveau eller sammensætter grupper med både udfordrede og stærke elever for at fremme samarbejde og læring på tværs.

De elever, der har brug for ekstra støtte, får individuelle mål og opgaver, der er tilpasset deres udviklingspotentiale. Tilsvarende udfordres de stærkeste elever med opgaver, der matcher deres faglige niveau og ambitioner.
Undervisningen tager afsæt i helhedsorienteret undervisning bestående af projekter. Hermed understøttes eleven i arbejdet med de emner, som interesserer eleven og dermed synliggøres helheden i uddannelsen. Desuden skabes sammenhæng mellem skole og samfund.
Det er nødvendigt at differentiere på data- og kommunikationsuddannelsen. Vores elever kan have vidt forskellige personlige, skolemæssige og erhvervsmæssige baggrunde og læringsforudsætninger.

Der skabes et faglig og socialt inspirerende ungdomsmiljø, hvor der er fokus på de unges interesser, behov og problemstillinger. Ungdomsuddannelsesmiljøet skabes via aktiviteter, hvor eleverne oplever sociale fællesskaber. Det tilstræbes at skabe inspirerende og moderne fysiske rammer, som tilgodeser de faglige og sociale aspekter og styrker elevernes læring.

Se mere om Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasiers Fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. 

Hvad kan eleven forvente?

Inden du påbegynder hovedforløb 1, skal du have dokumentation for gennemførte overgangskrav. De specifikke niveauer for disse krav kan findes under afsnittet "Uddannelsens opbygning." Disse krav kan opnås gennem grundforløb 1 og 2 eller på et tidligere tidspunkt.

På det faglige niveau vil du blive udstyret med følgende kompetencer, hvor undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser: du vil lære om en computers grundlæggende virkemåde og komponenter, hvilket giver dig evnen til at fejlfinde og reparere computere på et grundlæggende niveau. Derudover vil du få erfaring med installation, konfiguration og opgradering af klient-operativsystemer samt administration af lokale brugergrupper og rettigheder, hvilket er essentielt for effektiv systemhåndtering.

Inden for netværk vil du opnå indsigt i basale netværksbegreber, funktioner og protokoller. Undervisningen omfatter også anvendelse og fejlfinding af
komponenter og enheder i både LAN- og WLAN-netværk.

På programmeringsområdet vil du lære om forskellige datatyper og brugen af variabler. Der gives også en introduktion til kontrolstrukturer i et specifikt programmeringssprog, som er afgørende for at skrive effektive programmer. Du vil opnå grundlæggende viden om teknisk dokumentation og
lære at udarbejde dette.

Undervisningen dækker også god kundeservice og kundepsykologi, hvilket er vigtigt for kundeinteraktioner.

Endelig vil du få indsigt i de typiske roller og faggrupper i en virksomhed samt forståelse for arbejdsrelationerne mellem disse. Ved at gennemføre ovenstående områder vil du være godt rustet til at fortsætte dit uddannelsesforløb og opfylde de krav, der stilles i hovedforløb 1.

Grundfag

Engelsk E:

Eleverne skal kunne kommunikere alsidigt, præcist og hensigtsmæssigt på engelsk med stor variation og forståelse for kontekst og kultur.
Eleverne skal kunne læse et varieret udvalg af tekster på et højt niveau med forståelse for både formelt og uformelt sprog.
Eleverne skal kunne anvende sprogstrategier med præcision og variation til at kommunikere med sikkerhed og sammenhæng.
Eleverne skal kunne reflektere over kulturelle forskelle og redegøre for disse variationer i forhold til engelsktalende lande.

Fagmål: Matematik D-niveau

Geometri
1. Eleven kan anvende formler og metoder til bestemmelse af længder, arealer og rumfang.
2. Eleven kan anvende Pythagoras' læresætning og trigonometriske funktioner.

Funktioner og grafer

1. Eleven kan beskrive og anvende lineære funktioner.
2. Eleven kan anvende funktioner og grafer til at beskrive og analysere problemstillinger.

Brøker, potenser og rødder

1. Eleven kan anvende og forstå brøker, potensreglerne og rodsætningerne.

Ligninger

1. Eleven kan anvende ligninger og forstå parantesers betydning.
2. Eleven kan anvende og forklare procentregning og rentesregning.
3. Eleven kan anvende digitale værktøjer til beregninger og grafisk fremstilling.

Indhold og forløb i grundfag

Eksamen i grundfag gennemføres efter gældende regler for det konkrete fag og niveau.

Forud for eksamen afgives standpunktskarakter på baggrund af elevens samlede præstationer. Bedømmelse sker efter 7-trinsskalaen, hvor dette er fastsat for faget.

Bedømmelsesgrundlag i grundfag

Bedømmelsesgrundlag:

Eleven bedømmes i undervisningen på baggrund af målopfyldelse i forhold til:

  • Arbejdsprocesser
  • Mundtlig præstation
  • Skriftlige præstation

Standpunktskarakter og indstilling til eksamen kræver, at:

  • Eleven har afleveret de opgaver, som er lagt op i matematik i LUDUS
  • Eleven har deltaget i undervisningen i et omfang og med et engagement, der muliggør afgivelse af standpunktskarakter.

Eksaminationsgrundlag

Den ukendte tekst. Eksaminationen vil tage udgangspunkt i spørgsmål til den ukendte tekst.

De udvalgte mål til eksamen medsendes til censor i forbindelse med eksamensopgaverne og eleverne gøres bekendt med målene.

Eleverne præsenteres inden eksamen for de udvalgte mål.

Eksamen i grundfag

Matematik F niveau: Indhold og forløb på grundfag

Vi skal arbejde med følgende emner i undervisningen:

  • Omregning ml. enheder og grundlæggende matematisk forståelse
  • Arealberegning af enkle plangeometriske figurer og overfladeareal af figurer med én ubekendt
  • Rumfangsberegning af enkle rummelige figurer med én ubekendt, omregning ml. enheder og massefylde
  • Pythagoras læresætning. Trigonometri i retvinklede trekanter (sinus, cosinus og tangens) og brugt tegneprogrammet AutoCAD til løsning af geometriske opgaver
  • Procentberegning Dertil har eleverne arbejdet lidt med: ligninger, brøker og målestoksforhold, som valgfrit stof er der valgt geometri

Vi arbejder med matematik så tæt på murer/ struktørfaget, som muligt, hvorfor løsning af matematiske problemstillinger med eks. tegneprogrammer også er anerkendt som gyldige løsningsmetoder.

Vi skal ligeledes have emnet privatøkonomi.

De erhvervsfaglige emner vil være arealberegning af eks. gulve, lofter og vægge og pris udregninger.

Der anvendes It i undervisningen til det grundlæggende, som afleveringer skrevet i tekstbehandlingsprogram.

Derudover vil der blive brugt online programmer, tegneprogrammer eller App´s til telefonen.

Hensigten er, at eleverne har undersøgt hvilke It-hjælpemidler, der giver mest mening for dem ud fra deres niveau.

Bedømmelses- og eksaminationsgrundlag

Faget er et eksamensfag og der afsluttes med en mundtlig eksamen efter eksamensform A.

Der afgives standpunkts- og eksamenskarakter efter 7-trinsskalaen.

Der skal laves 3 afleveringer, for at blive indstillet til eksamen.

Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering.

Vi eksaminerer efter prøveform a.

Eleverne har de digitale hjælpemidler til rådighed, som de plejer at anvende i undervisningen.

De må naturligvis ikke kommunikere med udenforstående.

Certifikatfag

1) Rulle- og bukkestilladsopstilling mv., jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.

2) Vejen som arbejdsplads, jf. med Arbejdstilsynets uddannelseskrav.

3) Kompetencer svarende til "Førstehjælp på erhvervsuddannelserne" efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.

4) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer.

5) Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.

6) Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen, jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.

7) Kompetencer svarende til Byggeriets Uddannelsers "Maskinkørekort - Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger".

8) Kompetencer svarende til gennemførelse af Byggeriets Uddannelsers undervisningsforløb "Adfærd og trivsel på arbejdspladsen".

Planlagt fagligt indhold

  • Intro
  • Teori
  • Matematik
  • Teknologi
  • Auto cad
  • Certifikatfag
  • Praktik

Bedømmelse af uddannelsesspecifikke fag

Der gennemføres løbende formativ evaluering i værksted og teori. Eleven får feedback på arbejdsproces, sikkerhed, faglig metode, kvalitet, samarbejde, dokumentation og evne til at forklare faglige valg. Afsluttende bedømmelse gives på baggrund af elevens samlede opfyldelse af målene for det uddannelsesspecifikke fag.

Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven tager udgangspunkt i en praktisk og teoretisk opgave, hvor eleven skal vise grundlæggende struktørfaglig forståelse, sikker arbejdsadfærd, kvalitet i udførelsen og evne til at dokumentere og forklare arbejdsprocessen. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven kan indstilles til prøve, når væsentlige opgaver, certifikater og dokumentationskrav er opfyldt, og når lærerne vurderer, at der er grundlag for bedømmelse.

Eleverne kommer op i en mundtlig prøve. Her bliver de hørt i teorien der er gennemgået, sammenholdt med det projekt der er lavet i den afsluttende del af forløbet. Karakteren er en bestået/ikke bestået.

Prøver og eksamen

Her kan der læses mere om afholdelse af prøver og eksamen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. 

Særlige Vilkår

Skolen stiller særlige prøvevilkår til rådighed for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (f. eks. ordblindhed, ADHD, autisme mv.), for elever med tilsvarende vanskeligheder samt for elever med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse elever sidestilles med øvrige i prøvesituationen. Det kan f. eks være dispensation til brug af særlige hjælpemidler/ekstra tid mv.

Elever kan ikke blive fritaget for prøver eller eksaminer.

Eleven ansøger om særlige prøvevilkår via SDBF, så 14 dage før eksamen, blanketten sendes herefter videre til elevens underviser som tager stilling til hvilke særlige prøvevilkår eleven kan tilbydes, afsluttende sendes blanketten til skolens eksamensansvarlige som behandler ansøgningen.

Særlige prøvevilkår må ikke ændre prøvens faglige niveau eller mål.