LUP for GF1 - Medie og Data
Her på siden findes den lokale undervisningsplan (LUP) for fagretningen Medie og Data på Grundforløb 1.
Overordnet om Herningsholm
Dette er den lokale undervisningsplan for GF1 - Medie og Data.
Hvis du vil vide mere om Herningsholm generelt, kan du følge dette link.
Undervisningsplanen er udarbejdet i juni 2026 og vil blive revideret årligt.
Nyttige links
Formål og opdeling for uddannelsen
Grundforløb 1 Medie og Data har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning får indblik i, hvad det indebærer at uddanne sig til mediegrafiker, beklædningshåndværker, IT-supporter eller datateknikker.
Gennem undervisningen får eleverne desuden kendskab til grundlæggende arbejdsmetoder, værktøjer og kompetencer, som er centrale inden for digitale medier, kommunikation og it.
Forløbet understøtter både elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og skal hjælpe dem med at afklare deres uddannelsesvalg frem mod Grundforløb 2.
Eleverne introduceres til, hvad det vil sige at arbejde projektorienteret og erhvervsrettet i en kreativ og digital branche.
Undervisningen består af erhvervsfag, projekter, valgfag samt grundfaget dansk. I det omfang det er relevant integreres dansk i de fagretningstilknyttede projekter.
Grundforløb 1 - opbygning
Tilgang til undervisningen
På fagretningen Medie & Data lægges der vægt på både faglig læring og personlig dannelse.
Eleverne skal opleve et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor der er plads til at eksperimenterer, fejle og lære gennem praksis.
Undervisningen har fokus på:
- Kreativitet og idéudvikling
- Digitale kompetencer
- Samarbejde og kommunikation
- Struktur, ansvar og arbejdsdisciplin
Det er vigtigt for os at skabe et godt ungdomsmiljø, hvor der er grobund for dannelse og faglig fordybelse.
Underviserne arbejder med en anerkendende pædagogisk tilgang og møder eleverne i øjenhøjde for at skabe gode relationer og optimale forudsætninger for læring.
Se mere om Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasiers Fælles didaktiske og pædagogiske grundlag.
Indhold på fagretningen
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfag 1, 2 og 3 samt grundfag E/C.
Eleverne introduceres til centrale områder inden for medie samt data- og kommunikationsuddannelserne, herunder eksempelvis:
- Digital kommunikation og formidling
- Grafisk design og visuel identitet
- Billedbehandling og layout
- Video
- Grundlæggende forståelse for IT samt IT-sikkerhed
Forløbene er organiseret i projekter, hvor eleverne arbejder med problemstillinger, der relaterer sig til medie- og it-branchen. Projekterne afsluttes med produkter og præsentationer, som dokumentere både proces og resultat:
Grundforløb 1 betragtes som et dannelses- og afklaringsforløb, hvor fokus er på overgangen fra grundskole til erhvervsskole, samt valg mod Grundforløb 2.
Grundfag
Dansk gennemføres som klasseundervisning.
Der arbejdes med både mundtlige, skriftlige og multimodale udtryksformer og faget understøtter projekternes på fagretningen.
Der er fokus på:
- Grundlæggende skriftlig og mundtlig kommunikation
- Analyse af tekster og visuelle udtryk
- Formidling og præsentation
- Ansøgning og kommunikation i uddannelsens- og arbejdssammenhæng.
Som afslutning på grundfaget dansk gives en standspunktskarakter på baggrund af elevens præstationer sammenholdt med kompetence målene i faget.
Indhold og forløb i grundfag
Modul 1
Grundlæggende kommunikation og sproglig udvikling.
Der arbejdes med grundlæggende skriftlig og mundtlig kommunikation, sproglig korrekthed, grammatik, stavning og faglig skrivning. Eleverne introduceres til forskellige læsestrategier og arbejder med at tilpasse deres kommunikation til forskellige målgrupper og formål.
Modul 2
Tekstforståelse, analyse og formidling.
Der arbejdes med analyse af forskellige teksttyper og multimodale tekster, herunder billeder, reklamer, videoer og digitale medier.
Eleverne introduceres til danskfaglige analysebegreber og udvikler deres evne til at analysere, fortolke og formidle budskaber. Undervisningen tager udgangspunkt i emner med relevans for elevernes uddannelse, samfundet og deres personlige udvikling.
Modul 3
Erhvervsrettet dansk.
Danskfaget kobles til fagretningens projekter, hvor eleverne arbejder med kommunikation og formidling i en erhvervsfaglig kontekst. Der arbejdes blandt andet med præsentationsteknik, ansøgninger, erhvervsrettet kommunikation og dokumentation af arbejdsprocesser.
Eleverne fremlægger egne produkter og modtager løbende feedback på både mundtlige og skriftlige præstationer. Eleverne evalueres løbende gennem feedback på mundtlige fremlæggelser, skriftlige opgaver og deltagelse i undervisningen. Den formative evaluering har til formål at synliggøre elevens faglige udvikling og give konkrete anvisninger til det videre arbejde.
Som afslutning på faget gives en standpunktskarakter på baggrund af elevens samlede præstation vurderet i forhold til fagets kompetencemål.
Dansk er et eksamensfag og afsluttes med en mundtlig prøve efter prøveform B på E-, D- eller C-niveau. Der gives både standpunkts- og eksamenskarakter efter 7-trinsskalaen.
Bedømmelsesgrundlag i grundfag
Bedømmelsesgrundlag:
Eleven bedømmes i undervisningen på baggrund af målopfyldelse i forhold til:
- Arbejdsprocesser
- Mundtlig præstation
- Skriftlige præstation
Eksaminationsgrundlag
Eksaminationen vil tage udgangspunkt i spørgsmål til den enkelte tekst. Som helhed skal de forskellige spørgsmål og tekster bredt dække målene for faget. Det prioriteres at den enkelte elev viser forståelse for forskellige teksttyper og deres genretræk i forhold til målene på niveau e/d/c, samt at eleven kan argumentere for sine synspunkter.
Standpunktskarakter og indstilling til eksamen kræver at:
- Eleven har afleveret alle de opgaver, som er lagt op i dansk i LUDUS
- Eleven har deltaget i undervisningen i et omfang og med et engagement, der muliggør afgivelse af standpunktskarakter
Danskfaget afsluttes med standpunktskarakter og mundtlig eksamen efter prøveforme B på E- eller C- niveau.
Særlige vilkår
Der tilbydes særlige prøvevilkår for elever med forskellige vanskeligheder fx ordblindhed og sproglige udfordringer pga. andet modersmål end dansk. De særlige prøvevilkår sker på baggrund af dokumentation og dialog mellem eleven og underviseren.
Eksamen i grundfaget dansk
Eksaminationen tager udgangspunkt i spørgsmål knyttet til den enkelte tekst.
Samlet set skal spørgsmålene og teksterne sikre en bred dækning af fagets mål.
Der lægges vægt på, at den enkelte elev kan vise forståelse for forskellige teksttyper og deres genretræk i relation til målene på niveau E, D eller C, samt at eleven kan argumentere for sine synspunkter.
Udvalgte fagmål til eksamen
Planlagt fagligt indhold
Undervisningen tager udgangspunkt i både almene og erhvervsrettede problemstillinger og giver eleverne en bred introduktion til de kompetencer, der er centrale inden for medie- og dataområdet. Eleverne arbejder med Microsoft Office-pakken, hvor de opnår grundlæggende færdigheder i tekstbehandling, præsentationer og databehandling. Derudover introduceres de til Adobe Creative Cloud, hvor de stifter bekendtskab med de mest anvendte programmer og får en grundlæggende forståelse for grafisk design, billedbehandling og visuel kommunikation.
Som en del af forløbet besøger eleverne relevante virksomheder for at få indblik i arbejdsmarkedet, branchens arbejdsopgaver og de muligheder, der findes inden for medie-, kommunikations- og it-området. Undervisningen omfatter desuden en praksisnær opgave om at flytte hjemmefra, hvor eleverne arbejder med budgetlægning, privatøkonomi, bolig og faste udgifter med henblik på at styrke deres personlige og økonomiske kompetencer.
Eleverne introduceres endvidere til grundlæggende emner inden for data og informationsteknologi, herunder it-sikkerhed, datasikkerhed, hardware, software og digitale arbejdsformer. Gennem hele forløbet inddrages bæredygtighed og FN's verdensmål som gennemgående perspektiver, hvor eleverne arbejder med samfundsansvar, ressourcebevidsthed og udvikling af løsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling. Hvor det er relevant, kobles disse temaer til de projekter og opgaver, eleverne arbejder med på fagretningen.
Fagmål for erhvervsfag
Bedømmelse af erhvervsfag
Eleverne evalueres løbende gennem hele grundforløbet på baggrund af deres deltagelse i undervisningen, arbejdsprocesser, projektforløb og de produkter, de udarbejder. Evalueringen tager udgangspunkt i de faglige mål for erhvervsfagene og har til formål at understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.
Undervisningen er tilrettelagt praksisnært og projektorienteret, og der gives løbende feedback på elevernes arbejdsindsats, samarbejdsevner, refleksioner, mundtlige præstationer og færdige produkter. Feedbacken har både et formativt sigte, hvor eleverne får vejledning til deres videre udvikling, og et summativt sigte, hvor der foretages en samlet vurdering af elevens kompetencer.
Bedømmelsen sker på baggrund af elevens evne til at anvende faglige metoder og digitale værktøjer, arbejde selvstændigt og i grupper, løse praksisnære problemstillinger samt dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser og resultater. Der lægges samtidig vægt på elevens ansvarlighed, engagement og aktive deltagelse i undervisningen.
Ved afslutningen af Grundforløb 1 foretages en samlet vurdering af elevens opfyldelse af de faglige mål i erhvervsfagene. Bedømmelsen gives som Bestået eller Ikke bestået på baggrund af elevens samlede præstation gennem forløbet.
Prøver og eksamen
Her kan der læses mere om afholdelse af prøver og eksamen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.
Særlige Vilkår
Skolen stiller særlige prøvevilkår til rådighed for elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (f. eks. ordblindhed, ADHD, autisme mv.), for elever med tilsvarende vanskeligheder samt for elever med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse elever sidestilles med øvrige i prøvesituationen. Det kan f. eks være dispensation til brug af særlige hjælpemidler/ekstra tid mv.
Elever kan ikke blive fritaget for prøver eller eksaminer.
Eleven ansøger om særlige prøvevilkår via SDBF, så 14 dage før eksamen, blanketten sendes herefter videre til elevens underviser som tager stilling til hvilke særlige prøvevilkår eleven kan tilbydes, afsluttende sendes blanketten til skolens eksamensansvarlige som behandler ansøgningen.
Særlige prøvevilkår må ikke ændre prøvens faglige niveau eller mål.
