25 år i tømrerafdelingen: "Det er her, jeg hører til"

Der er to meget vigtige datoer for Finn Pedersen. Den ene er 10. september 2001, som var hans første arbejdsdag, og så er der 18. marts 2021.

Mandag 10. september 2001 var hans første arbejdsdag i tømreafdelingen på Herningsholm. I de officielle papirer står der, at han startede 15. september, men Finn er slet ikke i tvivl om, at første arbejdsdag var den 10. For dagen efter var en historisk, skelsættende dag, og mange kan huske præcis hvor de befandt sig på denne dato.

”På min første dag havde jeg afklaringselever, som det hed dengang, og på dag to skete der noget vildt. Der var tre i klassen, som havde mobiltelefoner, og de kom og sagde til mig, at der var terror i USA. Jeg sagde, at den var god med dem, men da jeg kom hjem og tændte for fjernsynet, så var det jo som at tænde for en film,” siger han med henvisning til terrorangrebet på World Trade Center for 25 år siden.

61-årige Finn er født og opvokset i Ikast. I dag bor han i Lind med sin hustru Pernille, der arbejder i lønafdelingen på Herningsholm, og hunden Simba. Udover det har han to døtre og to børnebørn. I 1985 blev han udlært tømrer – præcis som faren - men det lå næsten i kortene, at han skulle ende som underviser; både bror og søster er skolelærere.

Gennem hele karrieren har han været tilknyttet grundforløbet. Han holder af at undervise de yngste elever. Gennem årene har han flere gange oplevet at få nye elever, hvis fædre han også har undervist.

”De unge skal lære alt fra bunden, og det er en anden type pædagogik, som passer godt til mig. Jeg planlægger selv, hvad vi skal bygge, vi leger, prøver os frem og laver noget i træ, og så ser vi, om de får øjnene op for tømrerfaget. Det er her, jeg hører til,” siger Finn.

Der er også en del opdragelse, når man har med 16-årige at gøre, og Finn kan godt lide, at det hele ikke kun handler om faget, men også om at skabe hele mennesker. Som da han forud for en rundboldturnering sagde til sit hold, at hvis de ville vinde, så skulle de være søde ved hinanden og heppe på hinanden, også når de andre lavede fejl.

Og det med at coache et hold forud for en sportsbegivenhed har han god erfaring med: Det var hans hold, der for EUX vandt Herningsholm Run 2026.  

”Jeg havde forberedt det hele med dem. Vi havde gået ruten og lavet taktik. Jeg sagde til dem, at det krævede en holdindsats. Alle skal bidrage med alt det, de kan. Hvis I alle forstår det, så vinder I.”

Den anden vigtige dato er 18. marts 2021. Her var Finn tæt på at dø.

Han havde i en periode gået til og fra arbejde fra hjemmet i Lind. Denne dag kørte han hjem i bil. Hustruen Pernille var ved at lave mad. Finn gik på badeværelset for at blive barberet og tage et bad. Det er det sidste, han husker. Han fik hjertestop. Tiden forsvandt. Heldigvis var Pernille hjemme, hun tilkaldte hjælp, og der dukkede hurtigt flere hjerteløbere op.

”Jeg har været pisse heldig. Jeg føler, jeg er kommet helt igennem. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver hurtigere træt. Jeg har tidligere dyrket triatlon, men nu svømmer jeg kun,” siger han og roser Herningsholms håndtering af sygdomsforløbet.

”Ingen pressede mig på nogen måder, og det er jeg så glad for. Jeg kunne være med til at bestemme, hvor meget jeg skulle arbejde, så jeg fik en rigtig stille og rolig opstart efter sommerferien, og det er jeg meget taknemlig for.”

Når Finn tænker tilbage på de seneste 25 år, så er det særligt udviklingen inden for faget, han bider mærke i.

”Da jeg startede som underviser, tegnede vi det hele i hånden med tegnetrekant og hovedlineal. Sådan var det også dengang jeg selv stod i lære. Dengang skulle man lære at spidse blyanten rigtigt. Men stille og roligt kom computeren ind i undervisningen. Først kunne vi bruge den til at tegne i 2D og så 3D, og nu er vi der, hvor vi kan 3D-printe vores egne speedvinkler. Udviklingen er gået ufatteligt hurtig.”

Om fremtiden for de unge tømrere siger jubilaren.

”Hvis fremtiden er en fodboldbane, så kender vi det lille felt, bolden må ligge i, når der skal tages hjørnespark, resten er ukendt for os. Udviklingen går så hurtigt, at noget af det vigtigste, de unge skal lære, det er at være omstillingsparat.”

Derfor opfordrer han også de elever, der er eventyrlystne, til at tage dele af deres uddannelse i udlandet.

”De skal udnytte de muligheder, der er, og skolen bakker dem op om det. Det modner de unge.”

Når Finn ikke er i vandet eller på golfbanen til hyggearrangement med kollegerne, så spiller han skak. Han har været i søværnet og er i Hjemmeværnets reserve og repræsenterer i den kapacitet det danske militærlandshold i skak; I uge 42 skal han til NATO Chess Championship i Riga i Letland.