
Landbrugsundervisere samlet om fremtidens grønne teknologi
Hvordan rammer man præcist med gødning og sprøjtemidler, og hvordan klæder vi fremtidens landmænd på til den digitale virkelighed? Det var omdrejningspunktet, da Klimaerhvervsskolen holdt kursus i droneteknologi og præcisionslandbrug.
Dataanalyse og generering af spotsprøjtningskort er ikke længere fremtidssnak, det er virkelighed i det moderne landbrug. Og hvis de unge landmænd skal mestre teknologien, når de kommer ud i erhvervet, kræver det, at underviserne går forrest.
Derfor har Klimaerhvervsskolen på Herningsholm i samarbejde med Videnscenter for Jord- og Landbrug netop holdt et praksisnært kursus. Undervisere fra 12 forskellige landbrugsuddannelser var over to dage på kursus om droneteknologi og præcisionslandbrug. Deltagerne arbejdede med droneflyvning, dataanalyse og generering af spotsprøjtningskort, som efterfølgende blev afprøvet i traktor med fokus på præcis udførelse og observation.
Som en del af kurset fik underviserne en drone-pakke med hjem til deres landbrugsuddannelser til brug i undervisningen.

Klar til undervisningen
Lykke Ankjær, underviser på Grindsted Landbrugsskole inden for planter, var en af kursusdeltagerne. Hun føler sig rustet til at tage sin nye viden med tilbage til Grindsted.
”Inden jeg kom her, vidste jeg ikke så meget om emnet. Jeg havde taget et kursus for at få lov til at flyve med drone, og jeg har besøgt nogle steder, hvor de har brugt dronen i deres markbrug, men ellers vidste jeg ikke så meget. Vi har lært en hel masse nyt og en masse brugbart, som vi næsten kan tage hjem og lave ’plug and play’ med i undervisningen. Vi har ikke arbejdet så meget med det før, men jeg er ret overbevist om, at det kommer vi til, fordi det er ret nemt, og jeg synes faktisk, at jeg er klar til at kunne give det videre og undervise i det.”
Ifølge Emil Møller, underviser på Nordjyllands Landbrugsskole og kursist, kræver det lidt forarbejde, inden han er klar til at bruge det i undervisningen.
”Jeg skal hjem og have lavet lidt forskellige data og forskellige markkort og undersøge, hvad der sker ude i marken. Lige så snart vi har det, kan vi bruge det direkte derhjemme i undervisningen.”

Klar til fremtiden
For Jesper Bennike, faglærer på TechCollege, kan et kursus som dette og generelt mere viden om droneteknologi spille en stor rolle for dansk landbrug.
”Gevinsten ved at deltage i sådan et kursus her er, at vi får eleverne lidt mere med på den moderne bølge. Når de kommer ud til landmændene, kan de fortælle dem lidt om, hvad der kommer, og hvad der rører sig. Gevinsten skal gerne ligge ude hos landmændene, så de for eksempel kan minimere deres sprøjteforbrug med måske 70 procent. Det kan vi se fra nogle af de overflyvninger, vi har lavet. Der kan være en besparelse på op til 70-80 procent af sprøjte- eller i hvert fald væskemængden, man vil bruge på marken. Det skal vi gerne have eleverne til at komme ud og fortælle til de landmænd, som måske ikke hører det hver dag.”

Det første af flere samarbejder
Kurset er udbudt i et samarbejde mellem Klimaerhvervsskolen Herningsholm og Videnscenter for Jord- og Landbrug.
Ifølge videnscenterchef Lene Overgaard Bruun giver det rigtig god mening, at de to parter slår sig sammen.
”Både os som videnscenter og jer som klimaerhvervsskole skal arbejde med nye teknologier og grøn omstilling, og her er droner og præcisionslandbrug et oplagt emne, som det er helt naturligt, at vi samarbejder omkring. Når vi går sammen opstår der en sammenhængskraft i de ting, vi laver. Vi undgår at konkurrere mod hinanden og bruger ressourcerne bedste muligt.”
Klimaerhvervsskolechef på Herningsholm Nikolaj Malte Houkjær er sikker på, at der kommer mere samarbejde i fremtiden, og han hæfter sig ved, at dette første fælles kursus er en helt ny måde at gøre tingene på.
”Os og videnscenteret har den samme opgave med at kompetenceudvikle undervisere på landets landbrugsuddannelser, og vi har den samme tilgang og er enige om, at vi gør det bedst i fællesskab. Det her er en ny måde at tænke kompetenceudvikling på, fordi underviserne får udstyr med hjem, som de kan bruge direkte i undervisningen, hvor de tidligere først skulle på kursus og så derefter hjem og investere i det udstyr, de havde brug for. Det her er et skoleeksempel på et godt samarbejde, som vi kommer til at se meget mere af i fremtiden.”
Som en del af kurset er der indlagt opfølgende undervisning og sparring for at sikre, at den nye viden bliver vedligeholdt og brugt i undervisningen.





