25 år med svejsning, elever og arbejdsglæde

"Du kan ikke pege på meget, en smed ikke har været inde over. Toiletter, biler, solceller. Det hele," siger René Bengtsson med et bredt grin.

Den snart 60-årige underviser på smedeuddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier kan 1. juli fejre 25-årsjubilæum som statsansat. Siden 2017 har han været en del af Herningsholm, men han begyndte allerede i 1993 som lærer på EUC Midt i Viborg.

Undervejs har René blandt andet været kvalitetschef i en svensk virksomhed, hvor han blev headhuntet efter at have haft virksomhedens medarbejdere på efteruddannelse. Senere gik turen forbi Aarhus Universitet og Skive Tekniske Skole, inden han landede i Herning.

I dag underviser han igen i smedeværkstedet – et sted, han beskriver som epicentret på en erhvervsskole.

”I smedeafdelingen laver vi alt det, de andre skal bruge. Det var derfor, jeg selv blev smed – fordi man kan lave alting selv. En knallert eller en motorcykel for eksempel. Det er da fedt,” siger René.

Selv om teknologien har ændret sig markant gennem årene, og han nu deler værksted med blandt andet industri-svejserobotter og kollaborative robotter, er det stadig menneskerne, der driver ham.

”Det bedste er de unge mennesker. De var det eneste, jeg manglede i de år, jeg var væk fra undervisningen,” fortæller han.

Han husker især mødet med en tidligere elev, som i skoletiden havde været lidt af en rod. Flere år senere mødte René ham tilfældigt i en lufthavn.

”Han var blevet montør og var på vej til USA på et stort projekt. Det er livsbekræftende at se unge mennesker finde deres vej.”

I dag oplever han, at flere tidligere elever er blevet mestre eller driver virksomheder, som skolen nu samarbejder med.

Og da René selv kom til jobsamtale på Herningsholm i 2016, blev han mødt af endnu en tidligere elev.

”’Er du blevet så stor?’, kom det spontant fra mig, da jeg blev hentet ind af ham. Det var lidt af en overraskelse,” griner han.

Meget har ændret sig siden begyndelsen af 1990’erne. Underviserne har fået større frihed, og hverdagen er blevet mere digital, og det er fedt, men René tror også på, at det mere analoge fortsat har værdi.

”Vi har stor succes med at gå lidt tilbage til, at alting ikke skal foregå på en skærm. Den geometriske forståelse bliver for eksempel ofte bedre, når eleverne tegner tingene i hånden,” siger han.

Han følger den teknologiske udvikling tæt og glæder sig over robotteknologien, selvom han mener, Danmark skal passe på ikke at sakke bagud.

Privat nyder René livet på motorcykel. Snart går turen blandt andet til Mosel, Bastogne og de schweiziske alpepas. Sommerferien går til Lübeck med konen i sidevognen.

Det glæder han sig til – og efter 25 år glæder han sig også fortsat til at komme på arbejde og møde de elever, det hele handler om.

”Andre kalder dem lømler, men jeg ser dem tage herfra og starte virksomheder, lede medarbejdere og skabe sig et godt liv. Det er de unge mennesker, der driver det for mig.”