Fra venstre ses: Simon Skaarup Madsen, Kasper Mosgaard Andersen, Mathias Juul Overvad, Joachim Thagaard Nielsen, Leo Bak-Kristensen, Lasse Kjølbæk Hampen Kristensen, Jens Peter Vestergaard og Niels Mølhede Mogensen

Suveræne ambassadører

To intense konkurrencedage på Torvet sluttede torsdag. Forud venter de regionale mesterskaber for håndværkere

19 dygtige unge håndværkere fra Herningsholm Erhvervsskole kunne torsdag middag tage et skridt tilbage og nyde synet af det håndværk, de havde præsteret i løbet af to hektiske konkurrencedage til lokale mesterskaber på Torvet i Herning.

Uddannelsesdirektør Nils Hedegaard holdt tale for deltagerne og overrakte dem beviser for deltagelse i mesterskaberne.

- Vi er som skole glade for at kunne lave denne konkurrence her på Torvet og præsentere erhvervsuddannelserne og Herningsholm Erhvervsskole på fornemmeste måde, og hvor folk kan se dem. I deltagere har konkurreret hårdt, og I har alle vist et stort mod ved at stille op. Jeg håber, at I vil gå ud og fortælle om jeres fag og være stolte af det, for I er suveræne ambassadører, sagde Nils Hedegaard.

Vinder af de lokale mesterskaber blev:

Murere (nr. 1 og 2 går videre)

  1. Jens Peter Vestergaard fra Ole Ibsen Balling A/S, Balling
  2. Lasse Kjølbæk Hampen Kristensen fra Carlo Jensen, Ikast

Tømrere (nr. 1 går videre)

  1. Niels Mølhede Mortensen fra Herborg Tømrer- og Snedkerforretning A/S, Videbæk
  2. Kim Nyrup Nielsen fra Teddy Jacobsen, Ikast

Møbelsnedkere (nr. 1 går videre)

  1. Mathias Juul Overvad fra Skovby Møbelfabrik A/S, Galten
  2. Jonas Brock Mikkelsen fra Rolighed – Humania A/S, Struer

Elektrikere (nr. 1 går videre)

  1. Leo Bak-Kristensen fra Hammerum El A/S, Hammerum
  2. Casper Lund Bräuner fra Hammerum El A/S, Hammerum

VVS’ere (de to bedste går videre og deler førstepladsen)

  1. Kasper Moesgaard Andersen fra VVS-installatør Søren Krogh Jespersen, Rindum
  1. Simon Skaarup Madsen fra Vestkystens VVS ApS, Bedsted

Smede (nr. 1 går videre)

  1. Joachim Thagaard Nielsen fra Koldkjær A/S, Holstebro
  2. Kristian Svane fra Arnborg Kleinsmedie A/S, Arnborg