Mødet mellem spansk og dansk på Herningsholm

Industriteknikeruddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole tiltrækker spanske elever på udveksling til stor begejstring for elever og lærere.

Irene Maiques på 18 år og Leyre Zamorano på 19 år er ved at tage uddannelsen Mechanical Manufacturing Department på den spanske skole IES Cotes Baixes i Alcoy. Eller hvad der herhjemme svarer til uddannelsen til industritekniker.

"Da chancen bød sig, greb vi den straks, da Herningsholm er kendt som en af de førende skoler inden for maskinbearbejdning, høj kvalitet i undervisningen og nye maskiner til rådighed," siger Leyre.

Udvekslingen er kommet i stand igennem Xarxa, som er et netværk af erhvervsrettede skoler i Europa – og med støtte fra EU-programmet Erasmus+, som også åbner døre til oplæring i udlandet for danske elever.

Både Irene og Leyre fortæller, at de med det samme følte sig velkommen på Herningsholm og vender hjem med mange værdifulde indsigter og lærerige oplevelser i bagagen. Især mødet med de danske elever på uddannelsen står som et højdepunkt.

"Der er et utrolig stærkt fællesskab og et positivt samspil mellem elever og undervisere, som vi ikke har oplevet før. Det giver en helt anden tryghed at kunne sparre med hinanden på den måde," siger Irene.

 

Dåsepresseren fra koncept til færdigt produkt

En industritekniker arbejder typisk med fremstilling af komponenter og værktøjer, som bruges i produktionsindustrien.

Mens Irene og Leyre har været på besøg, har de deltaget på hovedforløbet, hvor opgaven var at producere en dåsepresser.

"Det mest spændende har været at arbejde med CNC-maskinerne. Det har jeg ikke prøvet før. Vi var begge imponeret over, hvor hurtigt og præcist de arbejder," siger Irene.

"Ud fra et forudbestemt design har vi været med til at oversætte designet til konkrete planer. Både tilpasningen af produktionsmetoder og programmeringen af maskinerne. Det har været spændende at følge dåsepresseren fra koncept til færdigt produkt," fortæller Leyre.

Der er stor forskel på, hvilket udstyr eleverne har til rådighed i Danmark og i Spanien og hvilken frihed de har til at lære at bruge det.

"Det var særligt imponerende, hvor stort et udvalg af teknisk udstyr, de danske elever får mulighed for at prøve kræfter med, herunder adskillige 3D-printere. Den slags er ikke tilgængeligt for os i Spanien. Og de står til fri afbenyttelse, så eleverne kan øve sig i at bruge dem uden konstant tilsyn fra lærere," siger Irene.

Om projektet med at designe og producere en dåsepresser fortæller Irene videre:

"Overgangen fra design til produktion var en øjenåbner, særligt da vi fremstillede den første del på drejebænken og oplevede, hvor hurtigt det gik."

På grund af den korte tid, de to spanske elever havde til rådighed, koncentrerede de sig om en særlig del af dåsepresserprojektet.

"Vores bidrag til projektet var at lave de komponenter, der kunne fremstilles ved hjælp af CNC-maskinerne. Der var ikke tid til at engagere os i de manuelle processer, så vi kunne koncentrere os om at tilføje vores unikke præg på de dele, vi producerede," siger Irene.

 

Praktik i højsædet og et godt læringsmiljø

De to elever oplever begge den danske uddannelse til industritekniker som fuldkommen, idet den både vægter teori og praksis højt. Og opbygningen af uddannelsen og vekslingen mellem praktisk erfaring og teoretisk viden er helt anderledes end i Spanien.

"Selv om slutresultatet bliver det samme som industritekniker, så får man med den danske uddannelse langt dybere forståelse og hands-on erfaring. Her veksler man mellem skolegang og praktisk oplæring i industrien, mens man i Spanien først har to år hovedsageligt med teoretisk undervisning og så til slut en kort praktikperiode," siger Irene.

Det er særligt det store fokus på praktisk læring i det danske industriteknikerprogram, der adskiller sig fra det spanske program, og det er noget, der vækker begejstring hos de spanske elever.

"Det er interessant, at i Danmark er eleverne kun i skole i en kortere periode, og derefter er de på arbejdspladsen. I ugerne på skole har de tid nok til at lave et projekt og få feedback på det. I på uddannelsens fire år får de sideløbende mulighed for på arbejdspladsen at bruge det, de lærer her på skolen," fortsætter Leyre.

Også forholdet mellem undervisere og elever er nyt for de to spanske elever.

“I undervisningen mærker man hele tiden et fokus på at forbedre sig, hvilket motiverer både elever og lærere til at fortsætte med at lære. Underviserne er altid klar til at hjælpe og lære fra sig - og ikke mindst også lære af eleverne,” fremhæver Leyre.

Miljøet i klasseværelset har også gjort indtryk på hende.

“Der er en god atmosfære i klasseværelset, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden. Da vi ankom, var de andre elever hurtige til at inkludere os i hverdagen på skolen, og vi følte os meget velkomne. Der er også en god stemning mellem elever og lærere, hvilket gør, at man føler sig godt tilpas og selvsikker,” fortæller Leyre.

 

Det danske vejr og genbrug

Under de to spanske elevers ophold har det danske sprog til tider spændt ben. Og selvom underviserne har talt engelsk til Irene og Leyre, er engelsk ikke ret udbredt i Spanien, hvorfor det ikke altid var en hjælp. Irene ønsker da også at forbedre sit engelsk, når hun vender hjem til Spanien.

Udover sprogbarrierer har de unge kvinder på godt og ondt oplevet, hvordan livet kan være i det kolde nord, og særligt det omskiftelige danske vejr har spillet dem et puds. 

"De kulturelle nuancer, såsom de tidligere spisetider, hyppigere pauser og butikkernes lukketider, er iøjnefaldende. Ligeledes har vejrets skiftende natur været noget andet end Spaniens konstant solrige og behagelige klima. Disse forskelle har beriget min oplevelse og givet den en ekstra dimension," siger Irene.

Selv danskernes vaner omkring bæredygtighed og genbrug har været en omvæltning i forhold til, hvad de to spanske elever kender hjemmefra, men de bifalder initiativerne på skolen.

"På Herningsholm bliver al affald sorteret i containere til genbrug. Tag bare dåsepresseren, hvor nogle af delene er af aluminium, andre af plastik og andre igen af stål. Også i 3D-printafdelingen er der en beholder, hvor vi kan aflevere plastik til genbrug og dermed bidrage lidt til den grønne omstilling," afslutter Leyre.

Begge opfordrer alle, der går med en spirende drøm om oplæring i udlandet, til bare at springe ud i eventyret.