Mads arbejder med bæredygtigt græsprotein

Et læsfuld kløvergræs fra markerne ved Hjerm kan blive til et bæredygtigt erstatningsprodukt i grise- og kyllingefoder.

Processen fra græs til et slutprodukt, der mest af alt ligner jord, kan i sidste ende gavne fremtidens landbrug og miljøet, mener den 21-årige Mads Mølgaard, der blev faglært landmand fra Agroskolen i Hammerum i sommeren 2022.

Det jordlignende produkt er græsprotein, som bliver produceret på anlægget hos Ausumgård, der er et moderne landbrug med fokus på bæredygtighed.

"Jeg kan sagtens se fordele ved at producere græsprotein lokalt. Vi er et landbrugsland og har forholdene til det, da græs er en god afgrøde i sædskifte," siger han.

 

Bæredygtige fremtidsløsninger

Mads var i oplæring på Ausumgård under sin uddannelse til landmand, og her blev han introduceret til en af de løsninger, der i fremtiden kan være med til at gøre det danske landbrug mere bæredygtigt.

I 2020 fik Ausumgård, som de første, et bioraffineringsanlæg til græsprotein i kommerciel skala i Danmark. Anlægget skal omdanne kløvergræsset på markerne til græsprotein, og den proces kan i fremtiden gøre foder til blandt andet enmavede dyr mere bæredygtigt, da proteinet kan erstatte en del af den soyaimport, som landbruget hvert år har til foder til blandt andet grise og kyllinger.

"Forhåbentlig engang ude i fremtiden kan vi lave græsprotein 100 procent lokalt, så vi ikke skal importere fra udlandet. Proteinet kan vi bruge som en erstatning for soyaskrå i foderet til dyrene, så jeg er ret sikker på, at et anlæg som vores kun vil blive en større og vigtigere løsning – også set i det generelle danske landbrug," siger Mads.

 

Fremtiden på skoleskemaet

Landbruget i Danmark har udviklet sig i generationer, og det har undervisningen af landbrugselever også. For at klæde fremtidens faglærte landmænd på til jobbet, har tidligere elever som Mads og de nuværende landbrugselever på Agroskolen undervisning i blandt andet dyrevelfærd og bæredygtighed.

"Jeg tror, fremtidens landbrug kommer til at handle meget om klima, bæredygtighed og nytænkning, for man kan ikke gøre de samme ting i landbruget, som man gjorde for 50 år siden," siger Mads.

Landbrugseleverne på Agroskolen har også fremtidens fødevarer, teknologi og innovation på skoleskemaet.