Herning Kommunes 10. klassestilbud bliver udbudt fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier er for dig, der vil have et år til at blive afklaret med valget af ungdomsuddannelse, hvad enten du tænker i retning af en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. I 10. klasse arbejder vi på, at du bliver uddannelsesparat. Det betyder, at vi arbejder ud fra tre parametre: det faglige, det personlige og det sociale område. Du har derfor mulighed for at blive skarpere på de matematiske formler, de danske genrer og den engelske grammatik, så du bliver klar til næste faglige niveau, samtidig med at du udvikler dig og bliver mere afklaret og sikker i dit valg af ungdomsuddannelse.

 

Læs mere i vores folder om 10. klasse


Vi har også en modtageklasse i 10. klasse. Kontakt afdelingsleder Anna Jacobsen for mere info herom.