Kenneth i fuld gang ved Euroskills 2018

Herningsholm-eleven Kenneth Meldgaard Ebbesen, der vandt DM i Skills for murere, er lige nu i fuld sving ved EuroSkills i Budapest

Den 19-årige murerlæring Kenneth Meldgaard Ebbesen, der er lærling i murerfirmaet Glenn Østergaard i hjembyen Spjald, forsvarer i Budapest de danske farver sammen med resten af det danske Skills-landshold.

Kenneth sikrede sig i januar DM-titlen i Skills for murere, og op til Euroskills har Kenneth været i skarp træning her på Herningsholm og på EUC Nord i Hjørring.  

Euroskills 2018 foregår fra den 26. - 28. september i Budapest, hvor 450 unge håndværkere fra 26 europæiske lande vil konkurrere indenfor 42 forskellige fag.

Uddannelseschef Martin Holmgaard, der følger Kenneth tæt til Euroskills, skriver i en status at.

-Konkurrencen er tæt og ingen har for alvor distanceret sig - hverken i den ene eller anden ende. Og belært af erfaringer fra Abu Dhabi ved vi, at intet er afgjort, før opgaverne er bedømt.