Legater til rejselystne erhvervsskoleelever

William Demant Fonden har tildelt 6 studierejselegater af 12.000 kr. i 2022 til Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Der er godt nyt til rejselystne elever på erhvervsuddannelserne i 2022. William Demant Fonden har nemlig tildelt seks studierejselegater til Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier det kommende år.

Legaterne skal Herningsholm tildele til elever på hovedforløbet i forbindelse med et oplæringsophold i udlandet.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til international koordinator Jane Bennetzen på jb@slet-dette.herningsholm.dk.

Læs mere om William Demant Fonden: www.williamdemantfonden.dk