Produktafsløring på Vildbjerg Skole

Der var god opbakning og interesse, da 8.b på Vildbjerg Skole samt snedkerelever fra den internationale linje torsdag den 2. oktober holdt fernisering

Der blev serveret champagne og pindemadder for forældre og andre interesserede, da 8.b. i samarbejde med den internationale snedkerlinje på Herningsholm Erhvervsskole holdt produktafsløring på de multifunktionelle møbler, de i fællesskab havde kreeret.

Produktafsløringen var kulmination på det erhvervsfaglig innovationsforløb, som lærere på Vildbjerg Skole og undervisere på Herningsholm Erhvervsskole i fællesskab havde udtænkt, hvor folkeskoleelever og de internationale snedkere i fællesskab skulle komme frem til en model for et multimøbel, som skolen manglede til dets multirum.

Kreativiteten var stor, og mange fine og finurlige multimøbler blev præsenteret for de interesserede fremmødte.