Vild med Investering

Tirsdag den 21. oktober fik Herningsholm Erhvervsgymnasium besøg af investeringsrådgiver fra Jyske Bank Herning

45 topmotiverede elever var samlet i gymnasiets auditorium til første omgang af Vild med investering.

Vild med investering er et forløb, der skal give HHX-eleverne større indsigt i investeringsverdenen og i de forskellige investeringsmuligheder på de finansiellemarkeder som for eksempel: obligationer, optioner, guld, ejendomme, råvarer og aktier.

Dagens taler var Dennis Jeppesen, der arbejder som investeringsrådgiver i Jyske Bank Herning. Han gav eleverne en temperaturmåling på de finansielle markeder netop nu. Der blev lyttet intenst, og skal man dømme efter bifaldet, var eleverne begejstrede for foredraget. 

Efter pausen, hvor eleverne kunne nyde lidt frugt, chokolade, kaffe, te og vand, fortalte en underviser om, hvordan man kan komme i gang med at investere.

Dagen sluttede af med en virksomhedspræsentation af Bryghuset Vendia.

Næste møde er tirsdag d. 4. november kl. 15.30, hvor emnet vil være teknisk aktieanalyse. Her vil der også blive taget hul på et gennemgående aktiespil, som Sydbank stiller til rådighed for HHX-elever.