89 nyudlærte fra tre uddannelser blev fejret

23 snedkere, 24 murere og 42 tømrere er færdige med deres uddannelse, og det fejrede vi forleden til en stor svendefest med flere end 500 fremmødte.

En rigtig hyggelig eftermiddag i Agoraen blev krydret af musikalske indslag og taler af blandt andre Ib Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune.

En elev fra hver uddannelse fik overrakt Herningsholm-lærlingeprisen for sit engagement og gode kammeratskab gennem uddannelsen. Stort tillykke til snedkersvend Einer Emil Relund, murersvend Lasse Gade Mølgaard Pedersen og tømrersvend Jacob Munkgaard Sørensen.

Efter den fælles fejring fortsatte festlighederne i afdelingerne, hvor svendene fik udleveret svendebreve og medaljer til klapsalver fra stolte familier, venner og mestre.