Vil du gerne bruge det, du lærer i praksis, samtidig med at du forbereder dig til en videregående uddannelse?
HHX er en gymnasial ungdomsuddannelse, som giver dig viden i praksis om  økonomi, sprog og innovation.
Du kommer til at:

Arbejde med aktuelle problemstillinger og store virksomheder.
Lære at begå dig internationalt og i erhvervslivet.
Arbejde med projekter som "Young Enterprise" og ”Leder for en dag”

HHX er ikke kun for dig, der drømmer om at blive direktør, revisor, børs-/ejendomsmægler eller drive egen virksomhed.

HHX er også for dig, der drømmer om at blive jurist, translatør, journalist, marketingkonsulent, kommunikationsrådgiver, socialrådgiver, lærer eller psykolog.
HHX er – på linje med de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser – fuldt kompetencegivende til videregående studier.

Som den eneste gymnasiale ungdomsuddannelse er engelsk A obligatorisk og indgår naturligt i flerfaglige forløb gennem studietiden.


Studiehåndbogen

I studiehåndbogen finder du alt det praktiske, der vigtigt at vide, når du er elev på Herningsholm Erhvervsgymnasium - herunder studie- og ordensreglementet.

Studieliv

Her finder du alt om dagligdagen på HHX Herning, talentarbejde, samarbejde med virksomheder m.m.