For dig der er nysgerrig på sundhed og bæredygtighed - måske ønsker du en karriere inden for sundhedssektoren, eller også drømmer du om at arbejde med bioteknologi. Med udgangspunkt i matematik og bioteknologi sparkes døren ind til en avanceret naturvidenskabelig verden med fokus på liv og sundhed.

Formål

Du kommer til at arbejde med sundhed og bæredygtighed, og en del af arbejdet foregår i laboratorier. Studieretningen er for dig, der ønsker en fremtid som enten læge, dyrlæge, biolog eller som ønsker at læse videre på andre bioteknologiske uddannelser.

 

Undervisningen

På studieretningen sundhedsvidenskab foregår en væsentlig del af undervisningen i laboratoriet, hvor vi sammen tester teorien i praksis. Undervisningen fokuserer på at arbejde naturvidenskabeligt og teknologisk med sundhed, krop og psyke. Du kommer til at arbejde med emner som fx sundhed, velvære og bæredygtighed og du vil benytte dig af den seneste nye viden, når du observerer, behandler og omsætter data.

På HTX samarbejder vi med virksomheder og andre institutioner, og du vil derfor en stor del af tiden lære teorien ved at arbejde med aktuelle og samfundsrelevante projekter.

Fagpakke

Matematik A og Bioteknologi A er de bærende fag på studieretningen.

På studieretningen får du 4 fag på A-niveau og kan ved hjælp af valgfag opnå 5 fag på A-niveau, hvilket giver en ekstra bonus til dit eksamensresultat.

 

Tilmeld dig en uddannelse!